ThovvaldsensMuseum_1895

9 ° Værelse VIII. rolige Stillinger styrkedes derved, og selv om han aldrig mere gik saa vidt som i „H aabe t“, spores dog Indflydel­ sen derfra i mange af hans senere Væ rker, f. E k s. de monumentale Portræ tfigurer, K ristus, flere Apostle, Daabs- englene, Vulkan o. a., i hvilke den simple, symmetriske Retstilling er gennemført med smaa Variationer. A f skønne Enkeltheder i denne Statue kan sæ rlig fremhæves Hovedets Holdning, Profilen, Arm - og Haandbevægelserne, Benenes Form givning under Klædningen og det rige Fo ld e ­ kast i denne, der bestaar af en lang, kipret Underklædning o g derover en Kiton, der er knappet sammen paa højre S kulder og krænget ned under venstre Arm . „H aabe t“

v a r T h .s Yndlingssta- tue, og da han i sin sene Alderdom gjorde en Portrætstatue af sig selv, fremstillede han sig i Fæ rd med at ar­ bejde paa den — ikke, som der saa aandløst er sagt, for derved at angive, at han „haabede“ endnu at kunne udføre mange Væ rker, men fordi denne Statue ved sin Stil vilde danne en ypperlig Modsætning til hans egen F ig u r, og fordi den tillige

N aiten.

vidnede den antike Kunst, hvis Aand det havde været hans Maal at genopvække i sin egen. Relffr. Nr. 36 7 Natten og Nr. 368 Dagen. — De to Medaljonrelieffer er T h .s mest yndede og mest udbredte Væ rker. De træffes overalt, gengivne i allemulige S tørrelser ogStoffer. Men deres Skild ring af de to evigt vekslende Modsætninger er ogsaa saa fuld af Stemning ogFølelse,saa lige til at forstaa, at de straks indtager enhver, somser dem.H er svæver N a t t e n med sagte Vingesus hen gennem Rummet. Luften lægger sig blødt om hende og sætter næppe nok det lange Gevandt i Bevægelse. Hun er som Blomsten, der folder sine Blade om hans Kæ rlighed til