ThovvaldsensMuseum_1895

Billedhuggerkunsten før Thorvaldsen

4

Men O verdrivelse følges altid af et Tilbageslag , en Reaktion. D a man havde naaet Toppunktet af Lo vløshed og Unatur, opstod der en T ra n g til at komme tilbage til det lovbundne og til Naturen. Ved Midten af forrige A ar- hundrede begyndte man at faa B likket op for, hvilke A fveje man v a r inde paa. Aandfulde franske Forfattere angreb de bestaaende Samfundsforhold, Rousseau lovpriste den rene Naturtilstand som den skønneste og bedste, og den Sans for en simplere og ædlere Stil, som man, selv under Smagens værste Forfald , nu og da træffer i franske Kunst­ væ rker fra Rokokotiden, baade Bygninger, Billedstøtter og Malerier, fik nu Næring og Støtte af den paany opdukkende Interesse for Oldtiden og dens Kunst, der blev opstillet som et Forbillede til Efterligning, ligesom man paa det politiske og sociale Omraade under den store franske R e ­ volution tog Oldtidens R epub likker til Monster. Maleren D a v i d repræsenterer denne strenge klassiske Retning, som vedblev at have sine Tilhængere i F ra n k rig længe efter, at den v a r opgiven andetsteds. Men ikke blot i F ra n krig , ogsaa i det øvrige E u rop a søgte man ved Aarhundredets Slutning med Antiken til Forbillede en renere Stil i Kun­ sten. E t Par engelske A rkitekter rejste 1 75 0 over til Grækenland og gav sig til at opmaale og aftegne de prægtige Tempelruiner, der endnu findes i A th en; deres Tegn inger blev udgivne og beundredes af alle. E n lærd T y sk e r W i n c k e l m a n n gav ved sine Skrifte r Stødet til et fornyet Studium af Oldtidens, sæ rlig Grækernes B illed­ huggerkunst; fra 1 75 5 — 68 opholdt han sig i Italien for at studere dets Kunstskatte, og hans Interesse for disse bredte sig snart til de mange Kunstnere, der levede og arbejdede i Rom. Dette v a r saaledes Tilfæ ldet méd den danske Billed- hugger W i e d e w e l t ( 1 7 3 1— 1802), der efter at have studeret i Kobenhavn og Paris kom til Rom 175 4 og her boede sammen med W inckelmann. I F ra n k rig v a r han bleven paavirket af Renæssance-Stilen fra L u d vig X I V ’s T id , og han v a r derved godt forberedt. I hans egen Kunst spores den direkte Indflydelse fra Antiken ikke saa meget, men som Læ re r ved Kunstakademiet i København aabnede han de unges, deriblandt Thorvaldsens, Syn for Oldtidskunstens Herlighed. — Den ny-klassiske Retning go r sig i langt højere G rad gældende hos Svenskeren S e r g e l