ThovvaldsensMuseum_1895

Billedhuggerkunsten før Thorvaldsen. 5 ( 1 7 4 0— 1814), der ligesom W iedewelt fra det hjemlige, for- franskede Akadem i gik til Paris og derfra til Rom, h vo r han ankom 1766. H er maatte han, som han selv siger, „læ re al T in g om igen“ for at blive kvit den afskyelige franske Manér, som han havde spildt tolv A a r af sin Ung­ dom paa. Han saa straks ved sit første Mode med de gamle Guder i Roms Kunstsamlinger, at alle de franske Frem stillinger af dem, hvoraf Slottene og Parkerne i Paris vrimlede, intet havde med antik Kunst at gøre. Han ar­ bejdede saa med uendelig F lid og Iv e r, studerede og kopierede Antikerne om Dagen, tegnede og modelerede efter levende Model (Naturen) om Aftenen, og 1 7 7 0 udførte han sin berømte „liggende S a ty r“, der lige vaagner op efter at have sovet Rusen ud, et lille Mesterværk, sprudlende af Friskh ed og L iv , mindende om tilsvarende antike F ig u re r og dog fuldt ud original. Han fuldførte under sit 1 2— 13 A a rs Ophold i Rom andré udmærkede Arbejder, navnlig en smuk G ruppe af Amor, der i Vrede forlader Psyche, men blev saa kaldt hjem til Stockholm, hvor megen Æ re ventede ham, men hvor hans Kunst ikke rigtig v ilde trives. Den hår de imidlertid under hans Ophold i Rom kastet sine F rø i flere unge Kunstneres Sjæl, bl. a. i T yskeren S c h a d o w , der senere blev den ny Kunstretnings F ø re r i Berlin. Som e'n Hovedrepræsentant for den ny-klassiske Be­ vægelse i Billedhuggerkunsten bør dernæst nævnes Italieneren C a n o v a (1 7 57 — 1822), der stod paa sin Berømmelses Tinde, da Thorvaldsen som ung Kunstner kom til Rom. Ogsaa han grebes tidlig af T rangen til at komme bort fra Rokokoens Udskejelser og Overfladiskhed og tilbage eller rettere frem til en ædlere og naturligere Stil; men han var for. meget Barn af sin T id og af sit Land til hurtigt og helt at kunne frigore sig fra en Smag, der v a r ham saa at sige i Aanden baaren og i Klæderne skaaren fra Fødselen af. Han naaede derfor ikke saa langt frem som T h o rv a ld se n ; han erkendte selv i Thorvaldsens første be­ tydelige A rbejde „Ja so n “ en „ny og storslaaet S til“, men han v a r da allerede saa kunstnerisk udviklet, at han havde Vanskelighed ved at optage denne, skønt han gjorde F o r­ søg derpaa i senere Væ rker. I det hele vidner hans bedste A rbejder om et sundere Syn paa Naturen og en rigtigere Opfattelse af Antikerne end Rokoko-Tidens, hvis glimrende