ThovvaldsensMuseum_1895

Billedhuggerkunsten for Thorvaldsen.

3

In d tryk af Vilkaarlighed og Overdrivelse. Samtiden be­ undrede ham, og Eftertiden fulgte i hans Spor, men medens det overdrevne hos ham v a r Udslag af en vældig, mod Idealet higende Skaberkraft, toges det af hans Efterfølgere som et Mønster til Efterligning, og da hans Aand manglede i deres A rbejder, blev kun O verdrivelsen i Form er og Stillinger tilbage. Kunsten blev mere og mere kunstig, længere og længere kom man bort fra Naturen, hvis simple Skønhed altid er .den største. Det gjaldt først og fremmest om E ffe kten : Figuren skulde helst være i lidenskabelig Bevægelse, med flagrende Klædebon, bølgende H aar og forvredne Lemmer, vældige Muskler i Mandskroppen, lækker Blødhed i Kvindelegemets Fo rm e r; af den ædle Simpelhed, der findes i Oldtidens ypperste Billedhuggervæ rker, og som ogsaa træffes i mange af Renæssancens tidligste A rbejder, v a r der til sidst næppe Sp o r tilbage. F ra Italien blev Kunstens vigtigste Arnested forflyttet til F ra n k rig , til Paris, hvor den pragtelskende Lud vig X IV holdt H o f ( 1 6 6 0— 1715)- E n Stund bevarede den endnu et Præg af K lassicism e; men saa udartede den mere og mere; det 18de Aarhundredes Billedstøtter passede for­ træffeligt til Aarhundredets Bygninger,- i hvilke der snart ikke mere fandtes en lige Linie, men hv or alt v ar opløst i S n irk le r og Sving, til dets Parker, h vo r T ræ e r og Bu­ sketter v a r udklippede i alle Slags Form er som Kugler, Pyram ider, ja endog som D yr, og til dets Mennesker, der trippede afsted paa højhælede Sko, pyntede sig med A llongeparykker og skjulte Legemets naturlige L in ie r under trange Sn ø rliv og uhyre Krinoliner. Man talte vistnok meget om „Naturen“ som Forbillede, men det var, vel at mærke, den „skønne“ Natur, det vil sige den efter Mode­ smagen tillavede, og naar man ved Kunstakademiet i Paris, der v a r stiftet allerede 1648, studerede det menneskelige Legemes Bygning og tegnede efter Antikerne, saa man ikke med sine egne aabne Øjne, men kun gennem denne Modesmags B riller. F ra F ra n k rig bredte denne R o k o k o -Stil sig ud over Europa. F ra n k rig herskede paa det politiske Omraade og kom ogsaa til at give Tonen an paa det litterære og kunst­ neriske. Franske Kunstnere kaldtes til fremmede Lande, hvo r de stiftede Akadem ier efter Pariser-Skolens Mønster; hele E u ro p a forfranskedes.