TeknologiskInstitut_1906-1931

251 gene. Dette ligger først og fremm est i, at den hom ogene Flamme kan nøjes m ed et b etyd eligt m indre Luftoverskud end den uhom ogene. Røgmængden pr. kg Olie er derfor m indre ved den hom ogene end ved den uhom ogene F lamm e, og id et Røgen forlader Ovnrummet ved en vis Temperatur, bort­ fører den altsaa m indre Varme. Dette udtrykkes ved, at den homogene F lamme har m in d r e Skorstenstab en d den uhomogene. Med H en syn til Maaden, hvorpaa Varm eafgivelsen foregaar, skal det be­ mærkes, at Varmen afgives dels ved direkte Berøring og dels ved Straaling. D et v il let ind ses, ait Varm eafgivelsen ved B erøring maa være væ sentligt større ved en hom ogen Flamme end ved en uhomogen. Straalevarm en er det derim od noget vanskeligere at overse. En Flamme har altid b etyd elig m indre Straalingsevne end et fast Stof ved samme T emperatur. Kvæ lstof-, Brint- og Iltm olekylerne har praktisk talt ingen S traalingsevne. Kulilten har en ganske lille Straalingsevne og Kulsyren og Vanddam pen en ret b etyd elig Straalingsevne, navnlig ved højere T em pe­ raturer, m en kun for nogle faa ganske bestem te Bølgelængder. De faste K ulstofpartikler, som i A lm indelighed find es i en uhom ogen Flamme, har derim od fuld Straalingsevne som fast Stof ved alle Bølgelængder. Ind en for O vntekniken er det derfor meget alm indeligt at regne med, at det er gavnligt for Varm eafgivelsen, at Flammen ind ehold er store Mængder glød end e K ulstofpartikler; men dette er vist næppe helt rigtigt. For det første er det i A lm ind elighed saaledes, at Forbrændingen har van skeligt ved at følge m ed Varm eafgivelsen, saaledes at den store U dstraalingsevne kun ud n y ttes daarligt. D ernæ st v il et Lag koldere Kulstofpartikler, der b efin d er sig i Næ rheden af Overfladerne, opsuge Straalevarmen fra Flam ­ m en s Indre, in d en den atter afgives til Overfladerne, saaledes at Straalingen fra F lamm ens Indre til Overfladerne kommer til at foregaa trinvis med m ind re T em peraturdifferens i hvert Trin, d. v. s. m indre effektivt, end hvis den kunde foregaa i et enkelt Trin. D et hom ogen e Flamme med det m indre Luftoverskud ind eholder større P rocen td ele straaleafgivende Kulilte-, Kulsyre- og Vanddampmolekyler, hvis U d straaling til Væggene for Størstedelen foregaar i et enkelt Trin under U d n yttelse af den fulde T emperaturdifferens, og da tillige Forbrændingen her har lettere ved at følge med Varm eafgivelsen, er det i høj Grad sand­ syn ligt, at den hom ogene Flamme trods sin Mangel paa stærkt straalende K ulstofpartik ler alligevel afgiver mere Straalevarme pr. Sek. til \ æggene end den uhom ogene Flamme. Sam tidig er der Grund til at paapege, at den hom ogene Flamme ved ikke at in d eh o ld e glød ende Kulstofpartikler tillader fri Gennemgang af Straaler af nsesten alle Bølgeiseng der, saaledes at der sker en stæ ik T empe­ ra turudligning ved Straaling m ellem forskellige \æ g p a itie r indbydes og m ellem Væggen og N yttegodset. Dette m ed fører dels, at Ovntemperaturen bliver ensartet trods Manglen paa ud jæ vnende Kulstofpartikler, og dels, at Godset pr. T id senh ed kan mo d ta g e m e r e S traalevarme fra Vægge og Hvæ lv ved den hom ogene Flamme end ved den uhom ogene, hvilket virker i Retning af at give større N ytte­ varm e i Forhold til Udstraalingstabet. Hele ovenstaaende Udvikling udmunder altsaa i, at en homogen Flamme maa have større Nyttevarme, mindre Udstraalingstab og mindre Skorstenstab end en uhomogen Flamme.