TeknologiskInstitut_1906-1931

250 Sod. I den hom ogene Flamm e under norm ale F orhold ud eb liver denne Kul­ stofud sk illelse, fordi Ilten overalt er im ellem G asm olekylerne og derved for­ h ind rer deres in db y rd es R eaktioner. Den hom ogen e Flamm e er derfor ikke lysend e, men derim od ganske klar og genn em sigtig, saaled es at den er helt u syn lig, naar den bræ nder i et nogen lund e varm t Ovnrum . Som Følge heraf kaldes en hom ogen Flamm e ofte flamm eløs F orbrænding. Af F lamm ens U d seend e kan man derfor i A lm ind eligh ed bestemm e, om den er hom ogen eller uhom ogen. I den hom ogen e Flamm e m ed den ensartede B landing af Ilt- og Gas­ m olek ylern e er Antallet af R ea k tio n sm u ligh ed er pr. T ids- og R um e n h e d saa stort, som det overhoved et kan b live ved det forhaanden væ rende B land ings­ forh old og Tryk. I den uhom ogene Flamm e kan R eaktionerne m ellem Ilt og Gas derim od kun foregaa i Sk illefladerne m ellem de iltrige og de gasrige An sam linger; Antallet af R eak tion sm u ligh ed er pr. T ids- og R um enhed maa derfor altid væ re m indre end i en hom ogen Flamm e m ed samme B land in gs­ forhold og Tryk, og det maa b live des m indre, jo m ere uhom ogen F lam ­ m en er. Paa Grund af den jævne F ord elin g af Ilt- og Gasm olekylerne kan en d ­ vid ere den hom ogen e Flamm e opnaa »fu ld stæ nd ig Forbrænding« ved langt m in d r e L u fto v e r s k u d end en uhom ogen Flamm e under samme ydre Forhold, hvoraf atter følger, at den hom ogen e Flamm e har større Antal R eaktions­ m u ligh ed er pr. Rum enhed end en uhom ogen Flamme. Det forstaas heraf, at i en hom ogen Flamm e er der Mulighed for, at F orbræ ndingen af en v is Mængde Olie kan foregaa paa kortere T id og in d e n ­ for et m indre Rum fang end i en uhom ogen Flamm e under samme ydre Forhold, d. v. s. i en h om ogen F lamme er E v n e n til hu rtig og samm e n træ n g t V a rm eudviklin g større en d i en uh omogen Flamme. Ifølge det oven for næ vnte er derfor ogsaa E vn en til hurtig Varmeafgi­ velse i A lm in d e lig h e d større v e d en hom ogen F lamme en d v e d en uh om o ­ gen F lamme. Naar Flamm en strømm er gennem Ovnrummet, afgiver den Varme til Væ ggenes ind re Overflade og til N yttegodset, id et dog F lamm ens egen T em ­ peratur stadig maa væ re højere end disse Overfladers Temperaturer. T em ­ peraturen af den indre Væ goverflade kaldes i A lm ind eligh ed O vntempera­ turen; denne er bestemm end e for Godsets m aksim ale Temperatur (i alt Fald i de allerfleste T ilfæ ld e) og for U d straalingstabet fra Ydermurene. Ovn­ tem peraturen kan m aales ret nøjagtigt m ed et P yrom eter, hvorim od man ikke har M idler til at maale selve F lamm etem peraturen m ed tilnæ rm elsesv is saa stor Nøjagtighed. Af oven staaend e følger, at en v is O liemængde pr. T im e ved Forbræn­ ding i hom ogen Flamm e kan naa at afgive en vis Varm emængde pr. Sek. in d en fo r et m ind re Ovnrum , end det er nød v end igt at anvende, naar F or­ bræ ndingen foregaar i en uhom ogen Flamm e ved samme Ovntemperatur. Med det m ind re Ovnrum følger et m indre Udstraalingstab, saaled es at en fo rh o ld sv is større D el af den totale afgivne Varme gaar til N yttegodset. H vis man forudsæ tter, at den hom ogene og den uhom ogene Flamm e af samme O liemængde pr. T im e har samme totale Varm eafgift i hvert sit Ovn­ rum, v il altsaa den homogen e F lamme opnaa større N y tte v a rm e og m in d re Udstraalingstab end d en uhomogene. Men desuden v il det i A lm ind eligh ed være saaledes, at den hom ogene Flamm e opnaar en sførre total Varm eafgift i Ovnrummet end den uhom o