TeknologiskInstitut_1906-1931

252 Man maa altsaa forvente, at en homogen Flamme udviser føl­ gende Fordele frem for en almindelig uhomogen Flamme: 1) En meget betydelig Brændselsøkonomi. 2) Større Holdbarhed af Ovnens ildfaste Materialer, thi disse skades i væsentlig Grad af de isolerede Ansamlinger af Ilt eller Gas hver for sig, som findes i uhomogene Flammer, men ikke i en homogen Flamme. 3) Mindre Iltning af Nyttegodset, dels fordi der ikke findes isolerede Iltansamlinger, og dels fordi den totale Iltmængde (d. v. s. Luftoverskudet) kan være betydelig m indre end ved en uhomogen Flamme. Den Flamme, der fremkommer ved en almindelig Forstøvnings­ oliebrænder, er altid uhomogen, thi selv de ganske smaa Olie- draaber, som indblæses i Flammen, vil ved deres Fordampning danne store Ansamlinger af Oliedamp, som ikke naa r at blande sig jævnt med Luften inden Antændelsen. Dette viser sig ogsaa ved, at en saadan Flamme i Almindelighed er stærkt lysende. Det gælder derfor om ved praktiske Prøver med Brænderen at undersøge følgende 3 Hovedpunkter: A. Om Brænderen virkelig giver en homogen Flamme. B. Om Brænderen er let at betjene, og om den giver tilfredsstil­ lende Driftssikkerhed. C. Om de 3 ovenfornævnte Fordele er saa frem trædende over­ for andre Oliebrændere, at de faa r væsentlig Betydning; dette maa konstateres ved nøjagtige Maalinger ved forskellige Ovn typer. En stor Del af disse Prøver er foretaget siden Feb rua r 1931 paa en Forsøgsovn, hvis Ovnrum er 700 mm langt, 300 mm b redt og 300 mm hø jt med Flammen udmundende foroven paa den ene Langside. Desuden er der fremkommet en Del Besultater ved Ovne, som efterhaanden er blevet bygget i forskellige Industri­ virksomheder. I det følgende skal omtales, hvilke Resultater Undersøgelsen h a r givet: ad A. Naar den nylig antændte Flamme brænder i det kolde Ovn­ rum, h a r Flammen et svagt lysende Udseende, hvis Karakter af­ hænger noget af den anvendte Olie og af det anvendte Blandings­ forhold, saaledes at den ved ringe Luftoverskud (ca. 5 å 10 °/0) bliver jævnt gul helt igennem, medens den ved stort Luftoverskud faa r en k la r Kerne med svagt gule Rande. Denne Flamme afsæt­ ter ikke Sod paa de kolde Vægge eller paa en kold Jernstang, som stikkes ind i Flammen.