TeknologiskInstitut_1906-1931

249 Paa denne Plads kan der ikke gaas nøjere ind paa disse teore­ tiske Betragtninger, men,der kan gives følgende ganske kortfattede Oversigtsforklaring: Forbræ n d in g srea k tio n ern e i Flammen foregaar m ellem Ilten og de brændbare Gasarter: Brint, Kulilte og v isse Kulbrinter, hvoraf der ved fu ld stæ nd ig F orbrænding dannes Kulsyre ogVanddamp. D esuden foregaar der ofte R eaktioner m ellem de brændbare Gasarter indbyrdes og m ellem d isse og Kulsyren og Vanddampen. Ilten tilføres med Luften, og der kom ­ mer derfor ca. 4 Rumfang Kvæ lstof sammen med hvert Rumfang Ilt. D enne store K væ lstofmængde deltager ikke i Forbrændingsreaktionerne, men v ir­ ker fortynd end e paa de reagerende Stoffer og dermed hæmm ende paa For­ bræ nd ingen. Ved alm in d elig Temperatur er Hastigheden af de forskellige Reaktioner fo rsv in d en d e lille, og der sker derfor ingen k endelig Forbrænding. Med vok send e T emperatur vokser R eaktionshastigheden og antager en betyd elig Størrelse ved F lamm ens Antændelsestemperatur. Ved alm indelige Flamm e­ tem peraturer er R eaktionshastigheden meget stor, og den maa antages at være stadig vok sende m ed stigende Temperatur. F orbræ ndingsreaktionerne i Flammen er »reversible« P rocesser, d .v . s. de kan forløbe baade frem og tilbage under hen hold svis Varm eudvikling og Varm eoptagelse. Ved hver bestem t Temperatur og Tryk er Reaktionerne i L igevæ gt ved en bestem t »D issociationsgrad«, og denne D issociationsgrad er større, jo højere Temperaturen er, og jo lavere Trykket er. Naar en L igevæ gtstilstand er indtraadt, kan Forbrændingen kun fort­ sæ ttes, h v is enten Trykket stiger, eller Temperaturen falder (hvilket sker ved en V a rm eafgiv else), saaledes at der kan indtræde en ny L igevægt med en noget lavere D issociation sgrad svarende til det nye noget højere Tryk eller noget lavere Temperatur. D erfor kan en Flamme ved sin egen Forbrændingsvarm e alene ikke naa op over en v is Temperatur, thi den kan ikke passere L igevægtstemperatu­ ren, m edm ind re den faar tilført Varme udefra til Dækning af Varmeforbru­ get ved den n ødvend ige T ilbagegang af Forbrændingen. I den praktiske Ovnteknik har man sjæ ldent Flammetemperaturer over ca. 1800°. I de fleste Ovne er Varm eafgivelsen fra Flammen saa stærk, at Flammen overh ov ed et ikke naar en L igevægtstemperatur, førend den er ved at forlade Ovnrumm et; men paa dette T idspunkt skal den helst opnaa sin Ligevægt, thi ellers v il der bortføres en Del uforbrændt Gas, som burde h a \e '\seiet brændt i Ovnrummet ved den forhaandenværende Temperatur. Af B etragtninger, som det vil føre for vidt at komme ind paa her, fi em- gaar det, at det ved en Flamme, hvis Temperatur er lavere end den til den øjeblikkelige D issociation sgrad svarende L igevægtstemperatur, væ sentligst er F lamm ens egen E vne til hurtig Forbrænding, der er bestemm ende for den H astighed, hvorm ed Varmen kan afgives. I d en hom o g en e F lamme fin d es Ilt-, Gas- og Kvæ lstofmolekylern e jævnt ford elt imellem hinanden, m edens der i den uhomogene Flamme forekom ­ m er ad sk illigt iltrige og gasrige Ansam linger af større eller m indre Omfang. I en uhom ogen Flamme fremkommer der derfor i A lm indelighed Reak­ tion er m ellem Gasmolekylerne indbyrdes, hvorved der udskilles faste Kul­ stofpartikler, som ved høj Temperatur er stærkt lysende og derved giver F lamm en dens lysend e Karakter, m edens de ved lav Temperatur danner