StrengeTider_1943-49

Småpatrioter

83 regnede vi slet ikke med, for alle de nærliggende Skoler var ogsaa blevet taget. Vi gik saa en Uge over den Tid, vi skulde, men endelig stod der i Avisen, at vi skulde møde Dagen efter i Haabets Allé og faa nærmere Besked. Vi mødte alle sammen, og det var de mest mærkelige Steder og paa de mærkeligste Ti­ der, de andre skulde gaa. Vi var heldigvis så lykkelig stillet at skulle gaa i Haa­ bets Allé 12 i et lokale for Socialdemokratisk Forening. Vi skulde gaa hver Dag fra Klokken 8-13. Det var med stor Spænding, vi mødte næste Dag, og til vor store Glæde fandt vi et dejligt lyst og stort lokale. Det er dog ikke alle, der er saa heldige. Man behøver blot at gaa ind i lo­ kalet bagved. Der er meget mindre plads, og de klasser, der er der, er paa ca. 30 Børn. De gaar hver anden Uge om Eftermiddagen og hver anden Uge om Formiddagen. En Del af Børnene gaar ogsaa paa den gamle Haabets Allés Skole og for at faa saa mange som muligt anbragt der, er det ordnet saaledes, at Elevernes Skoletid er forskellig næsten hver Uge. Der bor f.eks. en Pige ved siden af mig, og hun gaar den ene Uge fra 8-11, den næste fra 12-15, og saaledes er det ordnet for alle Børnene, saa de faar en Undervisningstid, der næsten dækker det Antal Timer, de før fik. Dette kan lade sig gøre, fordi Gymnastik, Haandarbejde og den Slags Fag er udeladt. Der blev selvfølgelig først sørget for de store klasser, altsaa Eksamensklas­ serne. Senere blev der ogsaa fremskaffet Lokaler til de smaa, da Folk var me­ get velvillige, og adskillige Klasser gaar i ’’Privatlejligheder”, hvor der kan undværes en Stue om Formiddagen. Da det jo ogsaa kan være, at der ikke er Stuer til Børnene, anbringes de paa Tørreloftet. Ligeledes er Selskabslokaler, Kontorer og Biografer ogsaa benyttet, og i Dag kunne man i Avisen se, at selv Bryggerierne stiller deres Lokaler til Raadighed. Saaledes lykkes det efterha- anden at faa anbragt alle Børnene ved Folks Hjælpsomhed og interesse, ikke alene på Bellahøj Skole, men ogsaa paa andre Skoler, der har haft samme sør­ gelige Skæbne. Man kan med rette kalde den Skæbne sørgelig, for i Stedet for at have dejlige lyse klasseværelser paa en storartet Skole er der mange Børn, der har et lokale, der er mørkt og snævert som Klasseværelse. Alligevel er Størstedelen glad over at være kommet i Skole igen, for de større, fornuftige Børn fandt hurtigt ud af, at Fritid kunde man let faa for meget af. Jeg tror, at Lærere og Lærerinder overalt hos de skolepligtige Børn, fra første til de største Klasser, vil finde Arbejdsvillighed og Energi, da jeg mener, at disse selv er interesseret i en god Eksamen trods Forholdene. Disse er jo ikke for gode, og det heller ikke for Læreres og Lærerinders Vedkommende, da de maa farte fra et Lokale paa Raadvadvej til et andet paa Tuxensvej. Men det viser sig, at de tager det med et Smil og ligesaa megen Villighed, som vi er begyndt det nye Skoleaar med.