StrengeTider_1943-49

UlfKyneb Jobs. Kjærbøl (1885-1973) var som minister i Scavenius- regeringen udelukketfra at del­ tage i befrielsesregeringen. Hans springbræt til a t blive rehabili­ teret og vende tilbage tilpolitik p å højeste plan, blev den svære post som ch e f fo r Flygtninge­ administrationen. Han havde m ed sin fo rtid et stort behovfo r at vise uforsonlighed og urok­ kelighed i opgøret m ed besættel­ sesmagten. Hans arbejde blev i 1947 belønnet m ed en mi­ nisterpost (Det Kongelige Bib­ liotek).

M idt i en mørketid Hvilke holdninger havde Johs. Kjærbøl selv til behandlingen af de flygtnin­ ge, hvis forsorg han var ansvarlig for? I diverse avisindlæg og radiointerviews formulerede han sig klart og utvetydigt: ”Jeg hører ikke til dem, der har hæf­ tet mig alt for meget ved, at flygtningene i de første måneder efter kapitula­ tionen kom til at mærke det opsparede had i befolkningen”, forklarede han f.eks. i en tale - ”for mig at se, er det ganske naturligt, at vort folk, der havde tyskernes overgreb og brutalitet i tankerne og erindrede sig, hvorledes flygt­ ningene, da de kom herop, tit var frække og pågående, måtte reagere lidt voldsomt”. Disse udtalelser faldt i begyndelsen af 1946, dvs. på samme tid som den voldsomme debat om behandlingen af flygtningene på Kløvermar­ ken verserede.106 Kjærbøls opfattelse af flygtningene kom også til udtryk ved et pressebesøg på Kløvermarken i marts 1946, hvor han talte om flygtningenes kulturelle opdragelse. Flygtningene var, forklarede han, bønder, der var ’’utrænede i selvstændig tænkning” og som ”i det hele [var] primitive”. Flygtningene var desuden et ’’fremmedelement”, danskerne ikke burde have kontakt med: ”A1-