StrengeTider_1943-49

Midt i en mørketid 115 lerede igangsættelsen af en egentlig forsorg for de tyske flygtninge indebærer en stor fare for dette” måtte han beklagende konstatere.107 Johs. Kjærbøll, chefen for Flygtningeadministrationen, og den mand der skulle organisere forsorgen for de tyske flygtninge, udtrykte altså principiel modstand mod sin egen opgave. I et samtidigt udkast til foredrag for luft­ værnscheferne erklærede Kjærbøll desuden, at behandlingen af flygtninge­ ne skulle være ’’spartansk”, men uden at de siden hen med berettigelse ville kunne kritisere den.108Kjærbølls linie var udtryk for en ren politisk opfattelse af situationen: Han ønskede ikke, at flygtningene blev en del af den danske befolkning, og han mente ikke, at de skulle have det bedre end nogen dansk borger. Tonen var i det hele taget uforsonlig, og Kjærbøll synes at have haft op­ bakning til sin hårde kurs i den danske befolkning, der stadig nærede et blindt tyskerhad så kort tid efter besættelsen. Til sin eftertid forklarede Kjær- bøl i 1959, at ’’behandlingen skulle være human, men gæstfriheden ikke for stor”.109 Johs. Kjærbøl døde i 1973 i en alder af 87 år. Han ligger på Vestre Kirke­ gård i København - fa hundrede meter fra gravene med mange tusinde tyske flygtninge. Harald Nielsen døde i 1966 i en alder af 60 år. Det hårde ophold i de tyske tugthuse havde gjort en ende på hans liv, skrev Land og Folk . 110Efter sit job som lejrchef vendte han tilbage til livet som arbejder og faglig aktivist. Han ønskede ikke nogen større administrativ stilling. De var begge enige om, at arbejdet med de tyske flygtninge havde været deres livs mest givende op­ gave.111 Om flygtningene i Danmark blev udsat for en unødvendig hård behand­ ling er vel i bund og grund - dengang som nu - et holdningsspørgsmål. Men vi lader forfatteren Tove Ditlevsen fa det sidste ord. Midt under den ophe­ dede debat i marts 1946 skrev hun under overskriften Det uartige ord et ind­ læg i Politiken, hvori hun appellerede til en større grad a f’’medlidenhed”med flygtningenes skæbne: ”Vi lever i en mørketid, langt dybere end under besættelsen, langt mere alvorlig. Det er tåbeligt at tro, at de instinkter, Hitler med så stort held talte til hos det tyske folk, ikke også findes hos os selv. Tåbeligt at tro, det ene folk er bedre, eller blot anderledes end det andet”.112