StormenPaaKøbenhavn_1659

Staters Vrede (navnlig Hollands), men Hovedargumentet er, at han mente at maatte nøjes med de opnaaede Land- afstaaelser: Skaane, Halland, Blekinge, Bohuslen, Agger­ hus og Trondheim S tift samt Bornholm — og endelig, ved et veritabelt Overgreb under Forhandlingerne, Øen Hveen, i hvert Fald indtil der var gaaet saa lang Tid, at disse Landsdele var blevet nogenlunde forsvenskede. Ellers maatte man befrygte, at Udviklingen vilde gaa den gale Vej, og Danmark vilde blive Hovedriget i den nye, nor­ diske S ta t — med København som Nordens Hovedstad. Dette maatte for alt i Verden ikke ske. Hvis man gav sig Tid, vilde der nok blive Lejlighed til at udslette Køben­ havn helt som Hovedstad, ja, som By i det hele taget. Der skulde kun lades et Kastel tilbage til Bevogtning af Øre­ sund paa dette Sted. Malmo skulde da gøres til Hoved­ staden i et stort, forenet Skandinavien. Med de Besiddel­ ser, han allerede havde i sin Magt i Nordtyskland, vilde han da som Europas mægtigste Konge være i Stand til at lukke alle Adgange til Østersøen — og derpaa gaa videre med Anfald paa Tyskland, Polen og Rusland. Dette Brev viser i hvert Fald, at han den 2. Marts har haft et nyt, senere, Overfald paa Danmark i sine Tanker. Efter det tre Dages Gæsteri hos Frederik den Tredie og Sophie Amalie paa Frederiksborg, vendte han hjem til Sverige i Triumf; og allerede den 13. Marts sendte han Sten Bjelke og Peter Ju liu s Coyet (Statssekretæren) til København for at træffe nærmere Aftale om den Alliance, der skulde oprettes mellem de to Lande — i Henhold til Roskildefreden. Hvorfor trak disse Forhandlinger i Lang­ drag — under stadig Fremførelse af nye K rav? Det er det Spørgsmaal, som siden har været Genstand for Under­ søgelse gennem Aarhundreder. Var det Traktatens for­ skellige Problemer, der var for indviklede til at kunne løses; eller var Beslutningen om, at de slet ikke skulde løses allerede forud taget fra svensk Side? Coyet var jo den Mand, der med Pennen maatte for­ svare Carl Gustavs Gerninger overfor Offentligheden. Han var den farligste, den mest snu og den absolut koldblodig­ 52