StormenPaaKøbenhavn_1659

ste i Forhandlingerne, som paa dansk Side blev ført af Joachim Gersdorf til Tundbyholm, Danmarks sidste Rigs­ hofmester (i hvilket Embede han var Korfitz Ulfeldts Efterfølger) og Rigsraad Kresten Skeel til Fussinge og Vallø. Medens de to danske Forhandlere stadig blev min­ det af deres Konge om, at de indgaaede Forpligtelser skulde opfyldes saa hurtigt og samvittighedsfuldt som muligt, var de Instrukser, som Carl Gustav lod tilgaa Coyet svingende fra det ene yderligtgaaende Standpunkt til det andet. Der kan ingen Tvivl herske om Kong Frederik den Tredies gode Vilje — heller ikke om det danske Rigsraads. Den ene Provins efter den anden blev afstaaet til aftalt Tid og Befolkningen formanet til at lyde de svenske Befa- lingsmænd. Tropper, der i dyre Domme var hvervet i Hol­ land, blev afbestilt, og Resterne af Besætningen i Køben­ havn blev — sammen med de Soldater, der vendte hjem fra Garnisonerne i Skaane og Blekinge — lagt ud i spredt Kantonnement paa Sjæ lland efterhaanden som Svenskerne gjorde Plads for dem i Kvartererne. En Del blev sendt til Vendsyssel og Mors for endelig ikke at virke udfordrende paa Svenskerne og forsinke deres Rømning af Sjæ lland og de sydlige Øer (Fyn og Jylland skulde rømmes senest 1. Maj). Selv Afleveringen af de 2 Tusinde fuldt udrustede Ryttere blev der fra Kong Frederiks Side gjort alt muligt for at gennemføre. Kongen lod sin Søn, Grev Ulrik Frede­ rik Gyldenløve, føre Styrken til Sverige og anmode om selv at blive taget i Kong Carl Gustavs Tjeneste til Uddan­ nelse. Naar der alligevel kunde gøres et stort Nummer ud af, at der blev afleveret for faa Ryttere, laa det i, at Dan­ mark saa at sige ikke havde det Antal, og under de givne Forhold lod det sig ret naturligt ikke gøre at skaffe uddan­ nede Ryttere, og endelig deserterede saa mange, der kunde finde Mulighed for det. Ogsaa en saare naturlig og for­ udseelig Reaktion — selvom Svenskekongens betroede Mand, Grev Schlippenbach, som bekendt havde udtalt, at det jo kunde være Danskerne ligegyldigt, om deres Konge hed Frederik eller Carl. Der blev afleveret — ifølge svensk 53