StormenPaaKøbenhavn_1659

virkelig noget, der forenede dem — saa stærkt, at de havde kunnet tilbringe et Par forholdsvis hyggelige Dage sam­ men paa Frederiksborg i Begyndelsen af Marts samme Aar, kun en Uge efter Fredsslutningen i Roskilde. Hele Forhistorien kunde godt gøre Historien om, at der efter Aftale ikke skulde ydes Modstand, troværdig. Da samme Svenskekonge den 11. Februar 1658 stod paa S jæ l­ land efter at have ført sin Hær — med Ryttere og Artilleri — over Isen fra Jy lland over Fyn, Lolland og Falster til Sjælland, blev der ikke ydet ham Modstand. Der blev nok skudt paa ham fra den fynske Lillebæltskyst; men det var saa lidt, at der siden blev talt om Muligheden af Forræderi. Nu kom han her med et Lyn-Overfald, efter at have sluttet Fred og Ikke-Angrebspagt. Saa naar han sagde, at han kom for at hjælpe Kong Frederik, kunde det maaske nok passe, at det var aftalt i Forvejen, at han skulde have fri Bane for sine Besættelsestropper — syntes Folk. Og saa var det allerede for sent. * Der er i de tre Hundrede Aar, der er forløbet siden, blevet talt og skrevet meget om, hvorfor Carl Gustav over­ faldt Danmark i Efteraaret 1658 — uden Krigserklæring og tilsyneladende uden Grund. Næsten alle, der har beskæfti­ get sig med Sagen, fordømmer hans Handlemaade og fin­ der kun den Grund, at han ganske simpelt fortrød, at han ikke i første Omgang havde taget det hele. I Begyndelsen havde han følt sig overmaade tilfreds; han havde tilsendt Sveriges Gesandter i Udlandet en Meddelelse om Krigens fantastiske Forløb og om Fredsslutningen, afsluttet med følgende lidt pralende, men ganske sandfærdige Udbrud: »Aldrig før saa man en saadan Krig, men heller aldrig en saadan Fred!« Allerede Dagen før den ejendommelige Fest paa Frede­ riksborg, altsaa den 2. Marts, har Carl Gustav skrevet et Brev til sin Statsraads-Præsident, Hr. Mathias Bjornclou, hvori han forklarer, hvorfor han ikke har taget København og dermed gjort det af med Danmark som selvstændigt Rige. Han henviser til Frygten for at ægge de europæiske

4 *

51