StormenPaaKøbenhavn_1659

saa længe de har Brug for hans Hjælp. Men naar Arbej­ det. er endt, er Tjenesten glemt; og Folk holder ikke af at blive mindet om modtagne Tjenester. * Men det hele vendte sig brat, da Carl d. X Gustav gik i Land i Korsør den 8. August. Ingen havde ventet dette; ingen kunde tænke sig at staa en Vinter til igennem som den sidste . . . med nye Plyndringer, nye Rædsler. Haab- løsheden var ved at gribe alle. Adelen styrtede atter af­ sted fra sine sjællandske Gaarde, ind til Hovedstaden, som dog var befæstet og derfor rent traditionelt betragte­ des som det sikreste Opholdssted, naar Fjenden var i Landet. Kornet var endnu ikke høstet, alt Arbejde paa Markerne standsede, og atter dukkede omstrejfende min­ dre Afdelinger af svenske Soldater op. De tog straks fat paa Udskrivning af Skat og Levnedsmidler. Plyndringerne begyndte igen. Soldaterne var i Øvelsen fra sidste Vin­ ters Besøg. Carl Gustavs overmodige Svar til de danske Udsen­ dinge, som mødte ham i Ringsted, vendte Stemningen hos det danske Folk. Mismodet afløstes af en Harme, der hurtigt udviklede sig til Enighed og forbitret Modstands­ vilje. Hans Ord om, at han først vilde forklare Aarsagen til, at han nu kom igen, trods Freden, naar han havde erobret hele Danmark, var mere end det danske Folk kunde bære med Taalmod. Igen føltes den samme Enhed i Folket, ikke længere nogen adskillende Kløft mellem Stænderne. Snart samlede alle Kræfter sig om at redde Rigets Hovedstad. Man vidste, at Adelens og Geistlighe- dens Privilegier ikke blot stod for Fald, men at de alle­ rede i Praksis var slettet ud. Nu arbejdede Adelsmanden ved Borgerens og Soldatens Side paa Voldene — Studen­ ter og Haandværkere stod sammen med de Gønger, der var ilet København til Hjælp. Følelsen af, at hver Mands Eksistens nu var truet i samme Grad, skabte en Enighed og Begejstring, som efterhaanden formedes i en national Bevidsthed, som man ikke tidligere havde kendt. Og Kon­ 246