StormenPaaKøbenhavn_1659

gen blev pludselig et Menneske, som alle omfattede med oprigtig Kærlighed. Efterhaanden som Kampene foran København tiltog i Heftighed, blev de Styrker, der kunde afses til Fourageringstogter i Sjælland for den svenske Armé mindre. Ganske smaa Troppe af svenske Soldater indfandt sig i Landsbyerne og paa Herregaardene og for­ langte Fourage og Levnedsmidler udleveret. Hvis man ikke udleverede det, der blev forlangt, gik Soldaterne over til Plyndring. Svenskehæren skulde forplejes godt. Mærkværdigt nok naaede mange af disse Forsyninger ikke frem til Svenskelejren foran København — men havnede inden for Voldene i Stedet. Det varede nogen Tid, inden man i det svenske Hovedkvarter blev klar over, hvad der gik for sig derude i de dunkle sjællandske Skove, for Eskorten forsvandt som Regel sammen med Forsendel­ serne. Kaptajn Svend Poulsen var igen traadt i Funk­ tion som Gøngehøvding, og hans Hverv var dels det samme som de svenske Patruljers, at skaffe Proviant og Foder sendt til København, — og dels at forhindre, at Sven­ skerne fik deres Forsendelse igennem. Disse Gønge-Strejf­ tog blev foretaget under bestandige Farer, under sta­ digt skiftende Situationer og i skiftende Forklædninger. Svend Gønge udviste ikke blot enestaaende personligt Mod, men ogsaa Snarraadighed og en tilsyneladende uud­ tømmelig Fantasi. Snart vandrede han rundt som Spaa- kvinde snart som Bissekræmmer, Jæger eller svensk Sol­ dat, og altid kom han de svenske Transporter paa Spo­ ret. Naar han drog frem, alene og i Forklædning, vrimlede Skoven omkring ham med Gønger. Man saa dem ikke, hørte dem ikke, kun ved de berømte Ugle-Skrig holdtes Forbindelse mellem Anføreren og hans Folk. Enten ved pludselige Overfald fra Baghold eller ved aaben Kamp førte han sine overraskende Slag mod Fjenden, og hans Kampe havde ikke blot Sejren som Maal, men Fjendens fuldstændige Tilintetgørelse. Ingen maatte slippe levende bort for at fortælle, hvad der var sket. Den dybe Hem- meligsfuldhed, der hvilede over Gøngernes Kamp i Sko­ 247