StormenPaaKøbenhavn_1659

fortalte dig hvordan. Derfor siger jeg os at være fuldt saa gode som Adelsmænd og noget lidt derover.« Her finder vi Udtryk for den Følelse, som den fælles Kamp for Frihed vakte hos Bonde og Borger over for Adelen. Følelsen af eget Værd og Frihedens Lykke var ganske ny hos disse Folk, og i disse farefulde Tider faldt det ganske naturligt, at en Mand som Ib siger til den for­ nemme Jomfru Julie Parsberg paa Jungshoved Slot: »Af­ standen mellem os er endda kortere, end I mener.« Eller, da han tilbyder Gøngehjælp til Fru Elsebeth Buchwald paa Høvdinggaard og hendes unge Datter: »Har da Skjold eller adeligt Mærke hidtil været i Stand til at værge for den naadige Frue?« Det er den menige Mands Opkomsttid. Han vinder Aner­ kendelse; noget han aldrig før har smagt. Gøngehøvdingen og hans Følgesvend, Ib, bringer deres Sølvskat direkte til Kongen paa Rosenborg Slot i Køben­ havn. Kong Frederik den Tredies Tak til Gøngehøvdin­ gen former sig i Ordene: »Gud være med dig, min ridder­ lige Helt!« Grebet af Hjerteligheden i Kongens Tak bøjer Svend Gønge Knæ for sin Konge og siger: »Næste Gang maa I forlange mit Liv.« Dette foregik Dagen efter Roskildefreden, og alle mente vistnok, at Fjendtlighederne nu var forbi. Der blev in­ gen Fred, næppe nok en Lempelse af Krigens Kaar ude i Landet. Men Afspændingen i Landets farefulde Situa­ tioner føltes dog akkurat saa meget, at Slaphed og Mis­ mod fik Tid til at brede sig. De høje Herskaber vendte tilbage til deres Gaarde — og fandt de fleste Steder Skabe og Kister tomme. Hvem havde plyndret? Fjenden havde vel taget det meste; men af gammel Vane rettedes Mis­ tanken ogsaa mod Egnens Befolkning. Heltene gled lang- , somt tilbage i Hverdagens Ubemærkethed — og maatte stadig møde det bebrejdende Spørgsmaal fra dem, der havde unddraget sig Kampen og Ofret: hvad fik du for din Møje? Du kunde havde ladet dig dræbe; ingen vilde havde lagt Mærke til det. De store smigrer nok nu Svend Gønge, kalder ham Kaptajn, giver ham skønne Klæder,

245