StormenPaaKøbenhavn_1659

kelte af hans udvalgte Folk udførte mange af deres Be­ drifter uniformeret som svenske Dragoner. Endvidere bidrog det meget til hensynsløs Optræden, at man fæ r­ dedes i et af Kopper hærget Land. Overalt stødte Sven­ skerne paa Huse, hvis Indgangsdør var mærket med et eller flere Kors, tegnet med Kalk, som Tegn paa, at Husets Beboere var smittet med Pest og enten laa syge i Huset eller laa der som Lig. Ogsaa dette uhyggelige Tegn benyt­ tede Gøngerne i deres Krigslist. Det var efterhaanden usikkert, om Korset paa Døren betød, at Koppe-Døden holdt til i Huset, eller det netop betød, at Gøngerne havde Skjulested i det. I begge Tilfælde lurede Døden paa de Svenske, som vovede sig indenfor. løvrigt er det jo forkert at tro, at alle i svensk Uniform var Svenskere. Det var langtfra Tilfældet. Til Forsvar for den svenske Ære si­ ger Kaptajn Kernbok, hvor der er Tale om en uhørt bar­ barisk Behandling af en dansk Kvinde paa Ørremands- gaard: »For at du kan vide det, naar du næste Gang dømmer mine Landsmænd saa haardt, saa var der blandt alle de Barbarer, som begik denne Niddingsdaad, ikke en eneste Svensk. Hele Regimentet bestaar af tyske Leie- svende, der blev hvervet paa Majestætens Tilbagetog fra Polen, noget jammerligt Udskud tilhobe, hvis Fædrene­ land og Ære hænger i en Pengepung, og som blot følger Hæren af samme Grund som Kragerne, for Byttets Skyld.« * Gøngehøvdingen og Ib slutter deres eventyrlige Færd med Sølvskatten paa den Maade, at de drager over Isen med en Fisker fra Køge Bugts nordlige Strand til Kø­ benhavn. Til denne modige og kongetro Fisker siger Ib om Situationen omkring de store Godser: »Saa saare Adels- mændene fornam Svensken, begravede de deres Skatte og rendte bort til alle Sider; men han og jeg, som han gjorde til sin Kammerat, vi blev tilbage, vi værgede, som vi kunde bedst, vi forstyrrede Fjendens Planer og brændte hans Magasiner; vi sloges med Svensken i Dage og lange Næt­ ter, saa du vilde faa Bugvrid, du ærlige Fisker, om jeg 244