StormenPaaKøbenhavn_1659

indbragt til Jungshoved Slot, hvor Oberst Sparre afsiger Dødsdom over ham. Men Gøngerne sværmer usete om­ kring Slottet hele Natten — og ved Daggry befrier de deres fangne Høvding. Oberst Sparre havde ellers længe glædet sig til at faa Fingre i Gøngehøvdingen, for han mente at have skaffet sig gode Oplysninger om, hvor Svend Gønge var at finde. En svensk Fændrik fortæller: »En Bonde, som vi fangede og bragte ind til Hovedkvarteret, har givet os god Besked. Karlen stod i Ledtog med Svend og nægtede først alt, men Oberst Sparre har sin egen Maade at bringe Sandheden for en Dag; han lod Mandens Tommelfingre snøre sammen og sætte en Lunte imellem dem. Det hjalp; Bonden gik til Bekendelse; han fortalte, at Svend lusker omkring her i Egnen og har Tilhold med sine Folk i Ørremandsgaards Skove. Vi stillede Vagter omkring, men ti Tusind Millio­ ner Dj ævle tage ham, os er han undsluppen. — Naar jeg taler om Svend Gønge, saa mener jeg den Stimand, den Helvedes Hund, der siden vor Ankomst til dette Land, kun pønser paa at fortrædige Svenskefolket, brænde Ryt­ teriets Foder, tømme vore Munitionsvogne, opsnappe vore Streifkorps og stikke dem snarest muligt ind i den anden Verden, hvor han ser sit Ram dertil. Inat har han igen væ;ret paa Færde. Vagten meldte Skud nede fra Mosen, og i Morges fandt vi fire af vore Folk liggende dræbte ved Siden af deres Heste; og hvordan mener I vel, at de var dræbte? Heste og Karle laa sønderflængede og for- slaaede, som om man havde brugt Leer og Pieile istedet for Klinger og Sværd i Kampen mod dem. Tilmed havde den Røver plyndret dem og trukket dem ud til det blotte Linned.« Dette er utvivlsomt en sandfærdig Beskrivelse af det Raseri og den Brutalitet, hvormed Kampen førtes mellem Gøngerne og de svenske Besættelsestropper, naar de over­ rumplede hinanden i de sjællandske Skove. At Gøngerne klædte de døde svenske Soldater af er rigtigt; Uniformerne var ikke alene haardt tiltrængte Beklædningsgenstande, men ogsaa nødvendig Camouflering. Svend Gønge og en­

243

16 *