StormenPaaKøbenhavn_1659

det, og der blev det liggende, indtil man begravede det. Prindsenskjold blev dræbt i sin kraftigste Alder, og Glæden var stor, da Rygtet om hans Død udbredte sig over Øen, thi Hadet til ham var almindeligt, og han af­ skyedes af alle som en grum Tyran. Carl Gustav tabte i ham en tro og hengiven Mand, der paa det punktligste efterlevede hans Befalinger, uden at kende til Mildhed eller Skaansel. Hvad man med Rette kan bebrejde ham, var, at han ikke holdt bedre Mandstugt, thi det kan ikke være andet, end at der maa være indkommet Klager over de raa Soldater, og mulig var det af Trods, at han ikke agtede paa saadanne Klager. Hans Drab er at sammen­ ligne med Grev Gerts af Niels Ebbesen, intet andet kunde frelse Landet fra Undergang. Klaus Høg maa derfor i Patrioters Øjne staa ligesaa højt som den kække jydske Herremand, thi ligesom Danmark skylder denne Befriel­ sen fra det tydske Aag, saaledes skylder Bornholm hin Befrielsen fra det svenske. Hovedmændene for Sammen­ sværgelsen synes at være Mænd, der ikke handlede med Bestemthed, thi da havde de straks nedlagt deres Lands Tyran og ikke indladt sig i Samtale med ham og derved givet ham Lejlighed til at flygte og muligvis at redde sig, hvilket vilde have haft Bornholms Undergang tilfølge. Efter de troværdigste Kilder maa vi nu antage, at Røn­ nes Beboere ihjælslog alle de i Staden indkvarterede Sven­ skere, der skal have beløbet sig til en Snes Mand. Ikke en eneste Mand skal være sluppet med Livet. Derpaa rin­ gede Byens Klokker, for at forkynde Landets øvrige Be­ boere den glædelige Tidende om Tyrannens Drab. Og derefter lød Klokkerne fra alle Øens Kirker og samlede Almuen, thi nu skulde S vineslagtningen finde Sted. En saadan Aftale om at slagte alle Svenskerne paa een Nat, naar Klokkerne ringede, omtrent som da Sicilianerne i den hellige Vesper dræbte alle Franskmænd paa deres 0 , skal være gjort ifølge den lagte Plan til Landshøv­ dingens Mord. Det hedder i den gamle troværdige Vise: »Og Bønderne alle fik Ordre, at De skulde slagte deres Sviin den Nat. 221

Made with