StormenPaaKøbenhavn_1659

Prindsenskjold søgte nu at redde sig ved Flugt, men Jens Kofod og hans Mænd, som det var af den yderste Vigtighed, at han ikke slap bort, styrtede ud paa Gaden, hvor de opfordrede de forsamlede Borgere til at skyde den flygtende Svensker. Og de adlød Opfordringen, thi som der staar i Visen: Som vi allerede ved, var Prindsenskjold efter den al­ mene Mands Tro usaarlig, det vil sige, at han ikke kunde saares af Bly eller Jern. Skulde noget dræbe ham, maatte det være Sølv, og derfor hedder det ogsaa i Visen: »Giv hid Sølvknappe-Kjole og Sølvknappe-Vest, Som blive skal nu Prindsenskjolds Pest.« I Storegade lige over for Borgmesteren Peder Laurid­ sen, boede der en rig Købmand, Villem Klausen. Han var en stor Krybskytte og havde ypperlige Geværer. Hans Stedsøn, Klaus Høg, almindelig kaldet store Klaus eller lange Klaus, tog Villems bedste Kuglebøsse, rev en Sølv­ knap af sin Trøje, ladede Bøssen med den, og da han tog den fra Kinden, efter at Skuddet var faldet, styrtede Landshøvdingen, truffet i den højre Kind eller Tinding, død til Jorden ved et Hjørnehus, hvor en mægtig Granit­ blok i Stenbroen betegner det Sted, hvor han faldt. Visen ytrer sig saaledes om hans Drab: »De skøde paa ham ret kraftelig, Men alle Kuglerne fra ham veeg.« Nu styrtede alle hen til Stedet, hvor den Dræbte laa; men den Afdødes tro Hund Snap vilde ikke tillade, at de nærmede sig hans Herre. Den forsvarede hans Lig med et heftigt Raseri, først da den kække og modige Hund var fældet af flere Kugler, formaaede man at nærme sig Liget. Ogsaa dens Troskab forevigede man med en min­ dre Granitsten, ved Siden af Landshøvdingens. Jens Kofod lod nu det afsjælede Legeme bære ind paa Raadhuset, for at man ikke skulde plyndre og mishandle 220 »Villem Klaussen stod i sin Govi, Han sled en Sølvknap af sin Kjol. Frem da gik den store Klaus Høg; Han Prindsenskjold til Jorden skød.«