StormenPaaKøbenhavn_1659

velsigne vore Vaaben«. Han slutter med at fortælle, at man siger »Svenskerne i Aftes har anbragt nogle Kanoner ved Kongens Mølle aabenbart for nu til Morgen at byde os Goddag med, hvad vi skal tage os godt af«. Samme Morgen, altsaa d. 29. Oktober (efter gammel Tidsregning, efter vor maa det blive d. 8. November) sprang Vinden om i Nord, og den hollandske Flaade gik under Sejl og stævnede i Slagorden ned mod Kronborg. Det var en vovelig Beslutning at tage for Hollænderne. I det smalle Sund mellem Kronborgs og Helsingborgs K a­ noner laa den svenske Flaade parat, og den var ikke saa lidt større end den hollandske. Flollænderne raadede over 35 Krigsskibe med 1284 Kanoner, mens Svenskerne havde 45 Skibe med 1838 Kanoner, saadan at de raadede over 4 Eskadrer paa 10—13 Skibe, mens Hollænderne kun havde tre Eskadrer af samme Størrelse — dertil kom saa de to Fæstninger, hvis Spærreild Hollænderne ogsaa skulde passere. Wassernaer-Obdam førte selv Corps de Bataille og ledede fra sit Admiralskib Slaget, siddende i en Lænestol indpakket i Skind og Tæpper, plaget af den Gigt, der med jævne Mellemrum hjemsøgte ham og gjorde ham næsten til Invalid. Avantgarden førtes af de Witt og Arrieregarden af Peter Flores. Den svenske Flaade var gaaet til Ankers ud for Hel­ singør, da den hollandske Flaade nærmede sig og havde efterladt en lille Eskadre ved Hveen under Kommando af Viceadmiral Gustav Wrangel, en Slægtning til Rigsad­ miral Carl Gustav Wrangel der stod i Spidsen for Flaa- den og kommanderede den første Eskadre — de to øvrige kommanderedes af Clas Bjelkenstjerne og Henrik Gerdt- son, en Hollænder, der var gaaet i svensk Tjeneste, og der blevet adlet under Navnet Sjøhjelm; det har jo nok været med noget blandede Følelser Gerdtson har forbe­ redt sig til dette Slag, hvor han skulde kæmpe mod sine egne Landsmænd — det var ganske vist ikke usædvanligt, at den Tids Krigsmænd gik i fremmed Sold og derved oplevede at komme til at staa overfor Landsmænd, der var i den anden krigsførende Magts Sold, men dette drejede

>

>

149

Made with