StormenPaaKøbenhavn_1659

sig om en national, hollandsk Flaade, og Gertdsons Til­ stedeværelse paa svensk Side kunne i dette Tilfælde godt komme til at smage lidt af Forræderi mod Holland — naa, han ses nu heller ikke at have spillet nogen væsentlig Rolle i Kampen, saa han har aabenbart foretrukket at hol­ de sig i Baggrunden. Den svenske Flaade var som sagt den hollandske ikke saa lidt overlegen, og den lille danske Flaadeafdeling paa ni Skibe, som det var lykkedes Henrik Bjelke at slippe ud fra København med, da den svenske Flaade forsvandt for at afgaa til Kronborg, havde ikke haft Mulighed for at slutte sig til Obdam, mens han laa ved Gilleleje, fordi den svenske Flaade spærrede Vejen, og nu, hvor den kunne have gjort Nytte ved at angribe Svenskerne i Ryggen, maatte den blive liggende ved Hveen paa Grund af Modvind, og den blev vel ogsaa i nogen Grad holdt i Skak af den Eskadre, Wrangel havde ladet ankre op ved Hveen. De Witt naaede med Avantgarden ud for Kronborg Kl. 8 om Morgenen. Han holdt sig midt i Sundet for saa vidt muligt at holde sig fri af Batterierne i Land. Lige i hans Kølvand fulgte Resten af den hollandske Flaade. Carl Gustav, der sammen med sin Dronning og sit Hof iagttog dette storslaaede Skuespil fra Kronborgs Vinduer, var stærkt i Tvivl om Meningen med hele denne Opmarch, fordi han stadig ikke havde modtaget nogen formel Krigs­ erklæring fra Holland, og han gav derfor Ordre til at hilse den hollandske Flaade med det sædvanlige Løsen, to Skud med løst Krudt. Men da denne Hilsen ikke blev besvaret, var han klar over, at dette var Alvor, og at Flaaden var paa Vej for at undsætte København, og han affyrede egenhændig fra Kronborgs Bastion det første skarpe Skud, og et Øjeblik efter tordnede Landbatterierne fra begge Kyster mod hollænderne, der dog ikke led nogen nævneværdig Skade ved dette Bombardement og ufortrø­ dent fortsatte Sejladsen. Den svenske Flaade gik nu under Sejl og snart efter var de to Flaader i Kamp. Paa Grund af den snævre Plads, opløstes Slagordenen meget hurtigt, og Flaaderne opdeltes

150

Made with