SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

KØ B E NHAVN I 1820

del. Paa alle Maader og paa alle Omraader var det saaledes gaaet tilbage. Danmark var blevet et lille fattigt Land, og København en lille fattig By. Var det da underligt, at Livet, økonomisk set, var smaatskaaret? Var det underligt efter alle de Ulykker, der i mindre end 20 Aar var overgaaet København, at dens Borgere maatte spinke og spare og som Bahbek maatte undlade alle »pengekostende Fornøjelser«. Nej, det var ikke underligt. Fattig var man, og knibe maatte man. Kaarene var Smaakaarsfolks. Det var Medaljens Bagside. Men: Modsætningerne mødes. Naar Byens Befolkning saaledes havde al mulig Anledning til at spare og for saa vidt ogsaa sparede, som den maatte s p a r e p a a , hvad den havde, saa skulde man jo ogsaa antage, at den havde Trang til at opspare . Denne Trang var sikkert ogsaa tilstede paa nogle Steder, saaledes som det jo ogsaa viste sig ved Sparekassens Aabning; men den var ingenlunde tilstede overalt. Tvertimod —kunde man næsten sige. Trangen til at spare, Forstaaelsen af det formaalstjenlige i at spare, samle sig en Nød­ skilling, den var i en ikke ringe Del af Befolkningen slaaet grundigt ihjel. Og dette havde flere Aarsager. For det første havde Kaperiet i Krigens Tid skaffet Befolkningsklasser, der hidtil kun havde haft fra Haanden og i Munden, en Mængde let købt Vinding, der i Hen­ hold til det gamle Ord: »Hvad der kommer let, det gaar let«, havde givet Anledning til en ret letsindig Levemaade. Dernæst havde Han­ delskonjunkturerne efter Krigen skaffet en anden Del af Befolknin­ gen Indtægter, som heller ikke havde bidraget til at overtyde dem om Nødvendigheden af at spare. Men sidst og ikke mindst bar og­ saa her de fortvivlede Pengeforhold Skylden. At det maatte være saaledes før Statsbankerotten, o: medens Pengene Aar for Aar, Maa- ned for Maaned, ja næsten Dag for Dag, faldt i Værdi, var jo ret for- staaeligt. Folk, der havde samlet sig en lille Kapital, saa jo dennes Værdi svinde og svinde og tilsidst blive til Intet, alt medens selve O O J Tallene holdt sig eller maaske endog forhøjedes. Dette kunde jo nok svække baade Trangen til og Glæden ved at spare. Og bedre gik det ikke efter Statsbankerotten. Nu steg nok Pengenes Værdi fra det ene Aar til det andet. Men det skete som ovenfor nævnt under saa store Svingninger, at det i hvert givet Tidsrum var højst uberegne­ ligt, hvad den nærmeste Fremtid vilde bringe. »Endnu i 1819 yttre- de disse Svingninger sig saa stærkt —og hele Aaret igjennem nær- 2 9