SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

KØ B E NH A V N I 1820

de Højkonjunkturen efter Krigen noget herpaa. Endel Indtægter sejledes ind, men snart var ogsaa dette forbi. Andre Nationer, deri­ blandt de nordamerikanske Fristater, havde nu taget Luven fra os i den »store« Handel, vor Fragtfart paa Middelhavet var gaaet tabt, vor Mellemhandel paa Østersøen ligeledes. Her var det især Lybæk, Hamborg og Bremen, der var bievne vore overmægtige Konkur­ renter; og de tog ikke blot denne Handel fra os, men endogsaa en stor Del af vor egen Omsætning med Udlandet. En lidt senere Digter — vistnok Claudius Rosenhoif — skildrer ikke ueffent Situationen, hvad Københavns Skibsfart angaar, i disse Linier: Før Krigen:

Stolte Hav! Ha, Syn for Guder, Skov af Master paa vor Rhed. Efter Krigen: Brændejagter, Pæreskuder Er den hele Herlighed.

At den første danske Damper løb ind i Københavns Havn den 21. Maj 1819, gjorde ingen Forandring i dette Forhold. Den blev som Dampe en enlig Svale og gjorde ingen Sommer. Læg nu til det anførte Tabet af Norge, Statsgældens enorme Vækst, Statsbankerotten i 1813 og den frygtelige Pengeforvirring baade før og efter dette Aar —altsammen Ulykker, hvoraf det kø­ benhavnske Forretningsliv maatte bære sin ikke ringe Part, og man vil forstaa, at Tilstanden ikke kunde være lystelig. Pengeforvirrin­ gen var maaske endda den værste af dem. Havde den kunstige Pris­ stigning før 1813 — den, der skyldtes Papirspengenes stadig syn­ kende Værdi —paa flere Maader virket som en Opstrammer for For­ retningslivet, saa gjorde det unaturlige Prisfald, som skyldtes Sed­ lernes stigende Værdi, nu den modsatte Virkning; ja, da det foregik under bratte Svingninger, gjorde det Handelen nærmest til et rent Lotterispil og umuliggjorde alle fornuftige Dispositioner. Endelig kom hertil en i alle Maader ødelagt Industri —den, der ved kunstige Foranstaltninger var kaldt til Live i Oplysningens Tidsalder, og som havde haft en kort Opblomstring under Krigen, da al anden Tilførsel stoppede, var forsvunden med de Foranstalt­ ninger, der havde fremkaldt den —og efter 1818 tillige et ødelagt Landbrug, hvad der atter betød et Tab for den københavnske Han­ 8