SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

K Ø B E NH A V N I 1820

»det skiønnes muntre Dyrkere«, som her fandt et gæstfrit Sam ­ lingssted. Jo vist var her Idyl! Men — Idyllen havde sin Bagside. Hvorledes den saa ud, faar man et levende Indtryk af, naar man læser følgende Linier af et Brev, som Rahbek i 1814 skrev til Etats- raad Jonas Collin, daværende Assessor i Finanskollegiet, senere Medstifter af Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn: »Læg nu til, kjæreste Collin, hvor mange virkelige Besparelser, endog, om Du vil, personlige Kniberier, jeg søger at opveje denne Udgift (o: et Glas Vin nu og da til Aftensmaden) med, at jeg aldrig nyder nogen penge­ kostende Fornøjelse, at jeg har trukket mig ud af alle Selskaber og Samkvem, at min Stads er en luvslidt Uniform fra Belejringstiden, min øvrige Garderobe har passeret Mad. Gemsøes*) Hænder til­ deels flere Gange, at en gammel Straahat tjener Vinter og Sommer, at jeg gaar med lappede og flikkede Støvler, at jeg kun tre Maa- neder af Aaret lægger i min Kakkelovn og kun fyrer med Kvas og Torv o. m. m.« * *) Ja , her staar vi netop ved Datidens Brøst: Fattigdommen. Den var Medaljens Bagside. Den var Idyllens Revers i København som paa Frederiksberg. Den var Livets mørke Skygge, rent materielt set i al Fald. Den satte sit Præg paa alt og gjorde, at det syntes smaat, at Livet syntes smaakaarsagtigt og smaatskaaret, og økonomisk set ogsaa var det. Og hvorledes skulde det være andet? Ulykken havde jo ramt vort Fædreland. Den havde ramt det Slag i Slag. Den ene Ulykke havde fulgt den anden, som Bølge følger paa Bølge. Og København havde faaet sin Part, j a Broderparten deraf. Som den første af de Ulykker, der særlig gik ud over København, kan nævnes Branden i 1795. Den udbrød d. 5. Jun i 1795 i den saakaldte »Dellehave«, omtrent mellem den nuværende Niels Juels- og Tordenskjoldsgade, hvor Marinen havde sine Oplag af Kul og Brænde. Inden den havde udraset, havde den ødelagt omtrent 920 Ejendomme helt og 74 delvist, eller omkring 26 °/o af Byens samtlige Bygninger, til en samlet Assuranceværdi af 472 Mill. Rd. Courant eller 14^2 Mill. Kroner. Og den fremkaldte, som naturligt er, en uhyre Nød og Forvirring, der stillede store *) Madam Gemsøe var den Marskandiserske i Klædeboderne i Helliggejststræde, hvor Rahbek købte sine —altid brugte —Klæder. **) Se Hans Kyrre: »Knud Lyne Rahbek, Kamma Rahbek og Livet paa Bakke­ huset.« Kbh. 1914, S. 306.

6

Made with