SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

KØ B E NHAVN I 1820

»Capital og Arbeide«, om Dannelsen af et Arbejderparti, om Ar- bejdsforeninger og om andre lignende, Nutiden saa fortrolige Em ­ ner. Og der skulde gaa endnu mange flere Aar, før saadanne Fæno­ mener traadte ud i Virkeligheden. Kapitalistiske Udskejelser kend- tes endnu ikke —bl. a. af den simple Grund, at der ingen Kapital var —og Arbejderuroligheder lige saa lidt. Kunde der end af og til komme en Kurre paa Traaden mellem Mestre og Svende, mellem Mesterlaug og Svendelaug: Dagens Arbejde gik dog i det Store og Hele sin regelmæssige og uforstyrrede Gang. Heller ikke i det aandelige Liv i strængere Forstand herskede der noget stort Røre. Hvad den religiøse Side af det angaar, saa var her om end maaske ingen Idyl saa dog Stilhed. Vi befandt os jo stadig i Rationalismens Tid ; og den herskede endnu forholdsvis uantastet. Grundtvigs mægtige: »Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus?« havde, da det blev udslynget, vel fremkaldt en Protest fra nogle københavnske Præsters Side, men iøvrigt synes det ikke at have efterladt sig Spor. Først et Par Aar efter 1820 bliver Grundt­ vig Præst ved Vor Frelsers Kirke, og først med hans: »Kirkens Gjenmæle«, der udkom i 1825, tager Kampen mod Rationalismen for Alvor sin Begymdelse. Selv paa det literære Omraade var Stormene paa denne Tid stil­ net af. Fejden mellem Oehlenschlåger og Raggesen —eller vel ret­ tere: mellem Baggesen og Oehlenschlågers Beundrere —var nu endt. I 1819 udkom Oehlenschlågers Idyl »Den lille Hyrdedreng«, som endogsaa Baggesen roste, og 1820 forlod Baggesen Danmark og dermed København, og derefter var den Strid ude af Verden. Ogsaa her blev der altsaa Stilhed, om man vil: Idyd. Men saa helt idyllisk, som det herefter kunde se ud til, var For­ holdene nu alligevel ikke. Rent bortset fra en Begivenhed som »Jødefejden«, der her i Byen tog sin Begyndelse d. 4. Sept. 1819 og varede en halv Snes Dage med Opløb, ituslagne Ruder hos de j ø ­ diske Købmænd osv., inden det lykkedes Politi og Militær at faa Bugt med den, saa var der andre Sider af Livet, som i nogen Grad bidrog til at berøve det dets idylliske Præg. Der er en lille Skildring fra den Tid, der er saa betegnende for Forholdene. Alle kender jo Bakkehuset og dets Historie —saa nogenlunde da. Alle har hørt om Idyllen, der levedes derude af Knud Lyne Rahbek og hans elskelige Kamma. Vi har læst om det rige, aandelige Liv, der med de to som Midtpunkt udfoldede sig der mellem Datidens mange Skønaander, 5