Snedkerbogen_2

M E S T E R O R G A N I S A T I O N E R N E S

H I S T O R I E

Et håndværk skabes. Selv når man går langt tilbage i menneskehedens historie, har der været folk, der ernærede sig ved hån­ dens arbejde, men først fra omkring det 13. århundre­ des midte kan man begynde at tale om et håndværk og om håndværkerne som selvstændig stand. På dette tidspunkt - nemlig ved bysamfundets op­ ståen - synes betingelserne for et interessefællesskab mellem disse at være til stede. . Den danske købstad vokser op enten udviklet af landsbyen eller skabt omkring et slot, et kloster eller et markedssted. Her var der muligheder for den mere selvstændige til at skabe sig en eksistens, her kunne han få afsætning for sit arbejde hos en befolkning til­ strækkelig stor til at danne basis for en fast kunde­ kreds. Før den tid er snedkeren gået fra sted til sted og har for kost og logi tilbudt sin arbejdskraft; han er løn­ arbejder uden nogen selvstændighedstrang, selv om han som fri mand kan gøre, hvad han vil. Den egentlig faglærte snedker træffer vi her i Danmark først henimod det 15. århundrede; tidli­ gere havde man haft både tømrere og bødkere, bagere og skomagere og ikke mindst smede. I den begyn­ dende sociale lagdeling står håndværkeren usikkert. Han overvurderer ikke sig selv og er tilfreds med til­ værelsen, når ingen går hans interesser for nær. Han føler sig knyttet til byen. Dens grænser er også græn­ sen for hans verden, som værkstedets vægge er det for hans arbejdsområde. Han hævder sig kun dårligt blandt byens mere velsituerede borgerskab, selv om han har sluttet sig sammen med dette i »gilder«. Men som håndværkerne vokser i antal og anseelse, opstår trangen til og nødvendigheden af at danne en faglig sammenslutning: lauget. Laugsvæsenet og dets ide. Laugene havde deres oprindelse i de endnu ældre »gilder«, der var sammenslutninger af borgere til be­ skyttelse og hjælp i lovløse tider, og »gildesbrødrene« trådte til, når en broder var kommet i vanskeligheder,

enten økonomisk eller i forholdet til den lovlige øvrig­ hed. Efterhånden opnåede disse »gilder« visse privi­ legier, og medlemmerne følte sig som en overklasse, der nødigt optog mindrebemidlede. Medens »gilder­ nes« medlemmer alle havde en vis social position, fik laugene deres tilgang fra håndværkernes kreds. Til gengæld skulle så alle inden for faget, både mestre og svende, stå i lauget, selv om der dog ret hurtigt opstod interessemodsætninger, der førte til dannelsen af sær­ lige svendelaug. Laugene var først og fremmest mester­ organisationer, der varetog fagets og mestrenes inter­ esser over for myndighederne og det øvrige borger­ skab. De var også repræsenterede i svendelaugene, hvorved der opnåedes et slags samarbejde, selvfølge­ lig i mestrenes favør. Efterhånden som laugene voksede i antal og stør­ relse, udvidedes deres indflydelse på næringslivet. Kongemagten og skiftende tiders regeringer betragtede laugsvæsenet med en efterhånden stigende mistillid, fordi de mente, at håndværket ad denne vej fik for stor indflydelse. Gennem århundreder førtes en stadig kamp, hvor man adskillige gange søgte enten at bryde laugsmonopolet eller formindske dets indflydelse. Men det modstod angrebene enten ved åbenlyst eller i det skjulte at trodse love og forordninger, eller fordi re­ geringerne ikke havde magt til at få deres love respek­ teret. Først med »Loven om Næringsfrihed« 1857 ophævedes det gamle laugsvæsen. Laugene dannes. Laugsdannelsen tager først fart omkring 1400-tallet, og det synes som om alle nogenlunde talstærke fag efterhånden blev organiserede, og at man da lagde vægten mere og mere over på de faglige opgaver uden derfor at forsømme de humane. Laugenes stærke po­ sition skabte, som omtalt, mistillid hos regeringen, og i 1526 ophævede Frederik I alle laug gennem en for­ ordning. Dette fik dog ingen praktisk betydning. Laugene vedblev at bestå, selv om det nu blev under kontrol af øvrigheden, der således blev laugenes over­ ordnede. Det første snedkerlaug, der dannedes inden for 867