Snedkerbogen_2

at svække interessen i anvendelsen af licitationsord­ ningen. Det er en meget farlig ting, at et administrativt organ sætter sig hen og foretager den vurdering, som egentlig tilkommer domstolene. Det kunne jo være, at en domstol ville komme til det resultat, at kom­ missionens betænkning forudsætter et af to alternati­ ver: enten licitationserklæring underskrevet eller for­ håndsregulering - og intet andet. Men dette lader vi ligge. Om ikke andet kan man gøre det af rent ego­ istiske grunde, fordi det meget ofte er således, at en kreds af mestre er interesseret i i et givet tilfælde helt frit at indgive bud. SNEDKERFAGETS REGLER I det ovenfor anførte er angivet visse hovedretnings­ linier og anført en række betragtninger, som eventuelt kan tjene til uddybning og måske lidt bedre forståelse af licitationsproblemerne i dag. For fagets udøvere bliver imidlertid tilbage, at man altid må støtte sig på følgende: 1. Monopolloven. 2. Licitationskommissionens betænkning af 1945. 3. Centralforeningen af Snedkermestre i Danmarks’s anmelde- og licitationsbestemmelser samt love for Hovedorganisationen af Mesterforeninger i Bygge­ fagene i Danmark og dertil knyttede licitations­ bestemmelser og endelig anmelderegler og licita­ tionsbestemmelser for Københavns Snedkerlaugs faglige afdelinger. 4. Der henvises iøvrigt til meddelelser fra monopol­ tilsynet, hvori der fra tid til anden fremkommer referat af verserende eller afsluttende licitations­ sager. LITTERATUR Landsretssagfører, dr. jur h.c. Axel H. Pedersen: Licitation (G. E. C. Gads forlag). Børge Nissen: Licitationsproblemer, 2. udg. (Håndværksrådets forlag). Børge Nissen: Vejledning og noter til den ny licitationsord­ ning (Håndværksrådets forlag). Erik Hansen: Entreprise og licitation (Håndværksrådets for­ lag).

poltilsynet vil utvivlsomt betragte opførelsen af et hus som udtryk for en art lokalmarkedsområde. Og under visse omstændigheder kan dette også være rigtigt, men noget sikkert kan ikke siges herom. Her gælder dog atter dette, at hvis man er i tvivl, bør aftalen eller forbeholdet eller vedtagelsen anmeldes. Udskydning af bud må finde sted efter det ovenfor anførte priskriterium, som findes i licitationskommis­ sionens betænkning. Ofte vil det være således, at man udskyder på grundlag af en kontrolberegning og dette skulle normalt være tilstrækkelig begrundelse for ud­ skydningen. Udskydningen af budet er dog ikke en pligt, organisationen har, men derimod en ret, og dette finder da også udtryk i licitationskommissionens be­ tænkning, side 6, hvor det i virkeligheden anbefales organisationen at søge oplysning hos den bydende, forinden bestemmelse tages, om hans bud skal begæres udskudt. Udskydes et bud, kan organisationen mod­ sætte sig, at den udskudte tilbudsgiver overtager ar­ bejdet. Er der tvivl om udskydningens berettigelse, kan et beregningsudvalg udtale sig herom, og hvis ikke et flertal af de af parterne til beregningsudvalget valgte medlemmer er enige om afgørelsen, kan en opmand udtale sig om udskydningsbegæringens berettigelse. Overdrager bygherren arbejdet til en håndværker, hvis bud er udskudt, eller forinden afgørelse foreligger, til en håndværker, hvis bud begæres udskudt, må byg­ herren betale en konventionalbod. Forhåndsregulering finder sted, når bygherren, skønt opfordret hertil, nægter at forpligte sig i overensstem­ melse med licitationserklæring. Det kan diskuteres, hvorvidt den opfattelse er rigtig, at organisationen kan lade sine medlemmer frit indgive bud, altså uden forelæggelse af licitationserklæring. Det tidligere pris­ direktorat har hævdet den opfattelse, at organisatio­ nens medlemmer kan give frie bud ind, hvis licitations­ erklæring af en eller anden grund ikke er forelagt af organisationen. Synspunktet er dette, at man altid kan vedtage noget friere, end det, der muligvis står i licita­ tionsbestemmelser og -vedtægter for den pågældende organisation, men det er et spørgsmål, om ikke denne betragtningsmåde i væsentlig grad har medvirket til

866