Snedkerbogen_2

overtager arbejdet. Monopoltilsynet betragter en så­ dan betaling som en afgift, og siger derfor, at det må man ikke. Nu er licitationskommissionens regler som fastslået i Skjødstrup-sagen ved dom afsagt af Vestre Landsret den 9. juli 1956 kun vejledende, og derfor er det vel tvivlsomt, om tilsynet kan tvinge sit synspunkt igennem, og det gælder så meget mindre, som man i sådanne tilfælde fra snedkerfagets side giver afkald på udregningsvederlag, og udregningsvederlagene ialt vil betyde en større belastning af prisen end betaling for kontroludregningen, jfr. de for Centralforeningen af Snedkermestre i Danmark fastlagte regler. Udregningsvederlag tilkommer efter de gældende regler de tilbudsgivende, og der er næppe grund til at komme ind på disse, idet enhver kan læse sig til dem. Forhåndsmøder er efter licitationskommissionens betænkning og efter gammel praksis tilladt. Kommis­ sionsbetænkningen siger, at man må drøfte grundlaget for licitationen med henblik på at søge mulige mangler ved beskrivelser eller tegninger afhjulpet, eller arbejds­ betingelser lempet. Monopoltilsynet er af den absolutte opfattelse, at kun tekniske forhold må drøftes ved sådanne møder, men denne fortolkning kan efter min opfattelse ikke holde stik. Hovedvægten må lægges på, at adkomsten til drøftelser angår grundlaget for licitationen, og her ind under kommer mange forhold, der efter deres natur er en blanding af økonomi og teknik. Manglerne ved beskrivelserne eller tegningerne må nok i over­ vejende grad antages at være teknisk betonet, men har altid en økonomisk side. Og for så vidt angår arbejds­ betingelserne, vil disse næsten i alle tilfælde være overvejende økonomisk betonede. Jeg vil derfor an­ tage, at det, der har været licitationskommissionens opfattelse, er, at man ikke ved et forhåndsmøde må drøfte den samlede pris på arbejdet. Og heller ikke sådanne forhold, der tager sigte på en ureglementeret regulering af den samlede pris for arbejdet. Den vej­ ledning, som kommissionsbetænkningen giver, synes at give god baggrund for denne fortolkning. I mangfoldige tilfælde vil det være praktisk for or­ ganisationerne at indbyde bygherren til deltagelse i drøftelserne. Men det må understreges, at det ikke altid vil være let for bygherren at forstå, at der er fejl eller mangler i licitationsgrundlaget eller i be­ skrivelser eller tegninger eller arbejdsbetingelser. Ar­ kitekten eller ingeniøren, der er bygherrens tillids­ mand, vil naturligvis støtte ham i denne opfattelse, fordi det er arkitekt og ingeniør, der har udarbejdet det foreliggende materiale, og derfor må det tilrådes, at man i hvert fald altid, om fornødent uofficielt, op­ tager en drøftelse med bygherren og dennes tillids- mænd, før man vedtager forbehold eller krav. Det er god rationalisering at bringe vanskeligheder ud af

verden forud for licitationen. Man må erindre, at der som hovedregel aldrig kommer noget godt ud af stri­ digheder vedrørende en række detailspørgsmål. Og stridigheder, der først opstår på selve licitationstids­ punktet, kunne i langt de fleste tilfælde have været afværget på forhånd. Den officielle licitationsafhol­ delse er ikke tidspunktet til stridigheders afgørelse. Det må derfor observeres, at samtlige parter har in­ teresse i at få vanskeligheder bragt af vejen i ordentlig tid. Forbehold kan vedtages ved et forhåndsmøde, som netop er omtalt. Det gælder atter her, at man må erindre, at selv om afholdelsen af en licitation formelt er forberedelsen til indgåelsen af en kontrakt og ikke ret meget mere, så er det dog en regel, det er værd at efterleve i praksis, at forbehold bør drøftes med bygherren. Det er jo muligt, at det punkt, forbeholdet tager sigte mod, kan udjævnes på forhånd. Bygherren er kunde, så snart kontrakten er underskrevet, og som hovedregel vil han både forstå og respektere, hvis organisationen viser ham tillid på forhånd, f. eks. ved netop at drøfte forbeholdene. Det er klart, at det er en stor opgave for organisationslederen eller den mand, der forestår licitationen fra mesterside, at gennemføre både at skabe et fornuftigt forhold til kollegerne og tillige at bibringe bygherren og dennes tillidsmænd forståelsen af, at man ikke vil andet end bringe klar­ hed til veje og søge overholdt almindelige regler og praksis, men kan det ikke være andet, så må forbehold tages, som mestrene vil, idet det til syvende og sidst er mestrene, hvis pengepung det drejer sig om. Byg­ herren har jo haft mulighed for at sikre sine økono­ miske interesser i forvejen, og han burde i virkelig­ heden altid være forpligtet til selv at forelægge licita­ tionsmaterialet lang tid forud for licitationsdagen for de interesserede mestre og disses organisationer for at have det privilegium at udbyde et arbejde i licita­ tion. Der er nemlig tale om et privilegium, og byg­ herren der ofte forvalter offentlige midler, har efter min opfattelse også grund til at erindre sig, at der for hans skyld voldes en mængde unødigt besvær i form af udregning af bud o.s.v. o.s.v. Det er et privilegium at få 20 forskellige bud at vælge imellem, når man kun skal bruge én snedkermester til at udføre arbejdet. Visse forbehold skal anmeldes. Efter monopolloven skal en aftale eller vedtagelse, der vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-, omsæt­ nings- eller transportforhold indenfor det lokale mar­ kedsområde eller i hele landet anmeldes til monopol­ tilsynet inden 8 dage efter indgåelsen. Bedømmelsen af, hvorvidt forbeholdet, aftalen eller vedtagelsen er anmeldelsespligtig må herefter bero på en konkret vurdering af aftalens indhold og formulering. Mono­ 865