Snedkerbogen_2

kreds mere eller mindre at beherske resultatet. Der vil næppe i almindelighed fra mesterside være mod­ stand mod at opgive forhåndsreguleringsordningerne, hvis licitationsordningens hovedanvisning i øvrigt altid bliver fulgt ved licitationer. Der skal til det anførte føjes den bemærkning, at forhåndsreguleringerne i det hele tiltaler mestrene, fordi hovedanvisningen volder meget besvær at følge. Den kræver mange formaliteter, og bygherrerne og disses arkitekter har jo hidtil kun i undtagelsestilfælde været til at formå til at sætte sig ind i de bestemmelser, der følger af hovedanvisningen. Men mestrene og mesterorganisationerne ser, at det kan blive nødven­ digt at ændre reglerne, således at forhåndsregulerin­ gen udgår eller i hvert fald omformes, således at den kommer til at ligge klods op ad licitationskommis­ sionens hovedanvisning, og dette vil sikkert for alle og på langt sigt være gavnligt. LICITATIONSREGLER OG VEDTÆGTER Anmeldelse er betingelsen for, at man overhovedet kan have licitationsordninger. Derfor gælder den regel, at alle tilbud af hvad art tænkes kan, skal anmeldes til organisationen. Der er altid sat en frist for anmel­ delsen. Anmeldelsen omfatter altså også underhånds­ tilbud og både hovedentreprisebud og underentreprise­ bud m. m. Anmeldelsen foregår oftest på af mesterorganisa­ tionen affattede blanketter og bør indeholde oplys­ ninger om arbejdets art og beliggenhed, bygherrens navn og adresse, tidspunkt og sted for tilbudets af­ givelse, samt en erklæring om, hvorvidt mesteren selv udregner sit tilbud på omhandlede arbejde. Ligger ar­ bejdet udenfor organisationens naturlige lokalområde, kan mesteren anmelde til den lokalforening, indenfor hvis område arbejdet finder sted. Det må være en hovedregel, at man hellere an­ melder for meget arbejde end for lidt. Og det anbe­ fales, at man om fornødent indfører tilbagemelding, hvilket vil sige, at organisationen meddeler, at anmel­ delse af bud er modtaget. Afgiftsspørgsmålet har man drøftet i licitationskom­ missionens betænkning, og det er fastslået, at afgifter på licitationsarbejde ikke må være større end afgifter på andet arbejde. For tiden drøftes med monopoltil­ synet spørgsmålet om, hvorvidt betaling for kontrol­ udregning kan betragtes som en afgift. Synspunkterne, som er fremført fra snedkerfagets side, er, at der intet står i kommissionsbetænkningen om betaling af kon­ trolbud, og at det derfor heller ikke kan være forbudt at lade kontroludregninger betale særskilt af den, der

sionsbetænkningens ordlyd. Den anden er, at hvis anden opfattelse skulle være gældende, så burde det ellers så initiativrige prisdirektorat og monopoltilsyn for længst have foranlediget licitationserklæringerne ændret, således at ordlyden og realiteterne nøje kom til at dække hinanden. Det kan ikke være rimeligt, at man, hver gang tvivl opstår, skal forlange, at mestre­ ne skal søge hen til spidsfindige fortolkninger fremsat af administrative organer, hvis hjemmel til at udtale sig på disse områder iøvrigt må forekomme meget tvivlsom. Det må være således, at man ved at læse på et halvofficielt dokument umiddelbart kan forstå, hvad reglen er. Juridisk bistand skulle ikke være påkrævet. Det er et ganske interessant faktum, at prisanke­ nævnets tilslutning til prisdirektoratets synspunkter (tænk på 2. Slagelse-sag) er sket, uden at modparten er blevet anmodet om at tilkendegive sine synspunkter i procedureform eller på anden dertil svarende måde. VOLDGIFT Det tredie stridspunkt i forbindelse med gældende licitationsordninger angår voldgiftsreglerne. Her lig­ ger det således, at licitationsordningen af 1945 inde­ holder en voldgiftsanordning med beregningsudvalg og opmænd. Det er mestrene, der har vundet langt de fleste sager, der er henvist til opmænd, og det er i øvrigt værd at mærke sig for den, der interesserer sig for, hvor megen strid der har været i forbindelse med licitationsordningen, at der for hele 1O-årsperiodens gennemsnit kun har været én opmandskendelse pr. kvartal, og det er jo ikke mange, når man ved, at der er i hundredevis, måske tusinder af licitationer årlig her i landet. Man har altså, som det atter fremgår, ikke villet give ordningen sin chance. Det er muligt, at en nyordning burde bindes i højere grad til lokale instanser. Fra mesterside kan der ingen indvending være herimod. Formentlig burde parterne i sådanne lokale voldgiftsretter være: en juridisk opmand, f. eks. dommeren på stedet, bygher­ ren og dennes arkitekt (som bisidder) samt mester­ organisationen (dog naturligvis således, at der også her var adgang til bisidder). Sådanne voldgiftsretter ville måske kunne forme ordningen, så den blev prak­ tisk anvendelig. FORHÅNDSREGULERINGEN Da det har vist sig, at bygherrerne på trods af underskrift på licitationskommissionsbetænkning og meget andet ikke har villet benytte licitationsordnin- gens hovedanvisning, har mestrene benyttet adgang til forhåndsregulering. Forhåndsreguleringerne har den fordel, at de er nemme at arbejde med, og den fejl, at det ved mindre licitationer lader sig gøre for en

864