Snedkerbogen_2

ordninger, der hidfører en fornuftig sammenhæng mellem pris og arbejdsydelse, skabes. Dette har da også handelsministeriets licitationskommission set, når den i sin tid udarbejdede en ordning, der i virkelig­ heden - anvendt med skønsomhed og delikatesse fra begge parters side - er aldeles fortrinlig. Der er mang­ ler og huller i ordningen, men i virkeligheden er den tænkt godt og klart, og kun administrative spidsfindig­ heder i fortolkningen og kooperationens kamp mod de selvstændige mestre plus nogle kommuners mang­ lende forståelse har miskrediteret ordningen. Af reelle stridigheder har der været meget få. Jeg tror at turde vove den påstand, at der fra mesterside ikke har været begæret bodserlæggelse hos bygherrerne i så mange tilfælde, som kan tælles på en hånds fingre, i den tiårige periode, ordningen har fungeret. At mestrene i enkelte tilfælde selv har medvirket til at bringe ordningen i miskredit, skal ikke skjules. Men det er uomtvisteligt, at tilfældene også her er meget, meget få, og slet ikke berettiger til at tilsidesætte ord­ ningen som sådan. DEN RETFÆRDIGE PRIS Når man i dag skal vurdere, hvor stridighederne er, så må man sige, at der i hovedsagen er fire spørgs­ mål, der er afgørende. Vigtigst af disse er diskussionen af prisbegrebet. Licitationskommissionen af 1945 fast­ sætter, at et bud må anses som for lavt, når det ikke dækker tarifmæssig arbejdsløn, udgift til materialer og et efter arbejdets art og omfang samt den bydendes forhold og omstændighederne i øvrigt passende beløb til omkostninger og fortjeneste. Med hensyn til om­ kostninger finder man, at den bydendes forhold bør være afgørende. Hvis oplysning om den bydendes for­ hold ikke haves, lægges fagets almindelige forhold til grund. (I parentes bemærkes, at et bud også anses som for lavt, hvis det er i strid med en lovlig og til pris­ kontrolrådet anmeldt aftale eller vedtagelse). Det prisbegreb, der her opereres med, er altså det, der dækker alle omkostninger. Man kan sige, at pris­ begrebet er driftsøkonomisk betonet, og derefter give sig til at diskutere, hvorvidt den samfundsøkonomiske pris vil falde sammen med den driftsøkonomiske. Det betyder, at man må stille sig det spørgsmål: Er det rigtigt, at mestrene skal have fuld pris for deres ar­ bejde? Er det rigtigt, at mestrene skal have fortjeneste ved arbejdet? Er det rigtigt, at fagets omkostnings- og fortjenestesforhold lægges til grund? Det er ikke absolut sikkert, at mestrene altid skal og bør have fuld fortjeneste efter fagets sædvanlige regler. Men dette spørgsmål kan kun vurderes, hvis man i øvrigt ved, hvilke politiske mål vort samfund anerkender som rigtige. Et eksempel vil vise det. Landbrugets priser er givetvis for lave. Man kan ikke

på noget tidspunkt kan siges at have svageste spor af fornuft for sig. Kun i enevældens samfund, hvor ene­ voldskongernes repræsentanter udbød mægtige arbej­ der og senere i diktatursamfundene, kan denne op­ fattelse siges at have været i overensstemmelse med gældende retsanordninger eller -begreber. De franske enevoldskonger eller rettere disses administrations­ chefer er da formentlig også dem, der i nyere tid har ført licitationerne frem til værdighed og ære. Men allerede den første danske licitationskommission, som afgav betænkning i 1888, er klar over, at den form for frikonkurrence, som licitationerne er udtryk for, ikke repræsenterer noget særligt heldigt. Kommis­ sionen ser meget vel, at konkurrencen mellem de hver for sig små tilbudsgivere, som er interesseret i at over­ tage det, som hovedregel, forholdsvis store arbejde, kan give meget dårlige eller, om man vil, fra et sam­ fundssynspunkt uhensigtsmæssige resultater. De på- gælden konkurrerende nemlig allerede dengang ikke blot på fortjenesten, men undertiden endog via mate- rialeleverancepriserne helt ned i arbejdslønningerne, hvilket sidste resulterede i, at fagforbundene - det gælder f. eks. hos malerne - i en række tilfælde for­ langte garantier for lønnens rette betaling. I årene siden har alle været klar over, at der er noget galt ved licitationerne. Bygherrerne, som på den ene eller på den anden måde føler, at noget er gået fra dem, tør almindeligvis ikke undlade at gå med til fastlagte rammer, men sørger for, at disse bliver så lidt generende for dem, som overhovedet muligt, dette gælder i hvert fald de meget store byg­ herrer. I bedste overensstemmelse med denne be­ tragtning er det da også, når såvel forsvarets bygnings­ tjeneste som de danske statsbaner i dag anvender den licitationsordning, der fremstod som resultatet af han­ delsministeriets licitationskommissions betænkning af 1945. Håndværkerne på deres side har, navnlig i de meget hårde år i 30-erne, fundet frem til reguleringsordnin­ ger, som betragtes som et nødværge overfor byg­ herrerne, men der er ingen tvivl om, at håndværkerne i almindelighed slet ikke har følt, at ordningerne var så gode, men blot har ment, at de udfyldte et savn. Kritikken fra håndværkerside har altid været stærk. Det er vanskeligt at have ordninger, som omfatter fag med i tusindvis af udøvere. Monopoler dannes som regel af snævre kredse eller ved gennemførelsen af virkelig drastiske regler som f. eks. fagforbundenes for løn- og arbejdsvilkårenes vedkommende. Sammenfattende kan det siges, at licitationer ikke er og ikke kan være det frikonkurrenceinstrument, som nogle tror, det er ønskværdigt at have. Der er ingen, der vil kunne være tjent med fuldkommen fri­ hed på licitationsområdet, med mindre sikkerhedsan­

862