Snedkerbogen_2

HÅNDVÆRKTØJ

Kraftforbruget bliver dog derved større end i for­ rige tilfælde. Hvis værktøjet arbejder tværs over fiberne, som vist i fig. 1526 a. og værktøjets æg er parallelt med fiber­ retningen, så gennemskæres de enkelte fibre ikke uden at der hakkes og flosses i de underliggende fibre, og en ujævn og grov overflade er resultatet.

Bearbejdning af træ sker i reglen efter to metoder, nemlig kløvning eller skæring. Kløvningen forudsætter, at træet er rankt og derved muliggør todeling af træet langs fiberne, hvilket be­ grænser denne anvendelse i høj grad. Den bruges der­ for hovedsagelig kun ved kløvning af brænde, og en­ kelte arbejder der ikke skal være særlige nøjagtige. Skærende bearbejdning er den sædvanlige arbejds­ metode for udformning af træ. Efter dette princip arbejder så godt som alt hånd­ værktøj og maskiner. Skærende bearbejdning af træ skiller sig væsentligt ud fra metalbearbejdning på grund af træets specielle egenskaber i spørgsmålet om hårdhed, brudstyrke og struktur.

b

o

Fig. 1526.

Dette kan undgås ved, at æggen stilles skråt mod arbejds- og fiberretningen, se fig. 1526 b., hvorved de enkelte fibre lettere gennemskæres på grund af, at æg­ gen træffer hver enkelt fiber på et meget kort stykke. Ved arbejde i endetræ, hvor fiberne må skæres tværs over, fordres meget stor kraft, og det er desuden svært at få jævnt og glat. På den kant, hvor værktøjet forlader arbejdsstykket, vil træet gerne spaltes, og fliser rives løs. Man må derfor arbejde fra kanten og ind i træet for at komme bort fra denne spaltning, eller også kan arbejdet ud­ føres som vist i fig. 1527, hvilket dog medfører et vist spild.

Den skiftende hårdhed og brudstyrken bevirker f. eks., at man kan anvende små ægvinkler på værk­ tøjet, samt høje skærehastigheder, de sidstnævnte i visse tilfælde nødvendige på grund af træets fiber­ struktur. Ved skærende forarbejdning med høvljern og lignende, hvor snitfladen falder sammen med fiber- nes længderetning, er værktøjet ikke blot skærende, men desforuden også delvis kløvende. Fibernes retning i forhold til fladen spiller en stor rolle ved bearbejdningen, specielt gælder dette ved brug af håndværktøj. I fig. 1525 a. vises, hvorledes værktøjet, som arbej­ der mod fiberretningen, løfter spånen og flækker fiberne op foran sig, så at en kløvning sker ind i ar­ bejdsstykket med flosser og ujævnheder som resultat. Arbejder man i modsat retning, som vist i fig. 1525 b., fås en jævn og fin overflade.

Fig. 1527. Måde til at undgå spaltning ved høvling i endetræ.

754