Snedkerbogen_2

SKÆREVÆRKTØJETS UDFORMNING Et skærende værktøjs udformning kendetegnes i hovedsagen af tre faktorer, nemlig slibningsvinkel (a), ægvinkel (b) og spånvinkel (c), se fig. 1528. Disse vinkler må tilpasses efter egenskaberne hos det træ, som skal bearbejdes, efter de krav som stilles til udseende o. s. v. Desuden må der tages hensyn til, omde gælder hånd- eller maskinværktøj.

bænkværktøj og opbevares som regel i et værktøjs­ skab, som sædvanligvis kaldes »Tøjramme«, i hvilken hvert værktøj har sin bestemte plads. Møbelsnedke­ ren får udleveret værktøjet af mesteren, hvorimod bygningssnedkeren selv holder sig med værktøj. I København og omegn holder bygningssnedkeren sig også med høvlebænk. En almindelig tøjramme for møbelsnedkere inde­ holder som regel følgende værktøjer: 2 rubanke, en fin og en grov, 1 siethøvl, 1 skrubhøvl, 1 pudsehøvl, 1 tandhøvl, 1 simshøvl, 2 hammere, 1 knibtang, 6-12 stemmejern, stor og lille vinkel, 1-2 ziehklinge, 1 ziehklingestål, 1 platbor, 1-2 pudsekork, en stor og lille skruetrækker, 1 passer, 1 ridsbor, 1-2 stregemål, 1 rasp, 1 halvrund fil, 1 savfil, 1 tommestok, 1 støve­ kost, 1 fodsav, 1 slidssav og 1 sinkesav samt even­ tuelt nogle småtvinger. Desuden har snedkeren i almindelighed adgang til mere specielt værktøj, - fællesværktøj - som ikke di­ rekte indgår i hver værktøjssæt, som f. eks. borsving, alm. bor, stilbart bor, breddemål, vinkelmål, stok­ passer, skibshøvl, bugthøvl, evt. kehlehøvle, støde- klods, evt. el- og håndværktøjer o. s. v. Håndsave. Man skelner mellem to slags skæring, nemlig tværskæring og langskæring. I første tilfælde føres saven vinkelret mod fiber­ retningerne og fiberne skæres tværs over, men i det andet tilfælde føres saven parallelt med fiberretningen og skærer fiberne på langs. Disse væsentligt forskel­ lige arbejdsmetoder fordrer givetvis uens udformning af savens tænder. Fig. 1529 viser en typisk krydsfilet sav til afkort­ ning, som først og fremmest kendetegnes af de skråt- filede faser, som gør tandspidserne meget skarpe, så­ ledes at den formår at trænge ind i træet samtidigt med at tandsiderne udbygges til skarpe ægge, som over­ skærer fiberne. Den afbildede ligesidede tand skærer lige så godt i begge retninger. Ved at lade den ene tandside hælde kraftigere fås en mere stødstående tand, som lettere trænger ind i træet og derigennem skærer hurtigere, men som samtidig fordrer større kraft. Saven kommer derved hovedsageligt til at ar­ bejde i kun en retning, hvilket er tilfældet med de fleste af vore håndsave. Vinklen mellem tændernes ægge er ca. 50°. En anden form for tanding til tværskæring er vist i fig. 1530. Denne sav er delvis krydsfilet men mellem Fig. 1529. Krydsfilet, a: Ægvinkel, b: Spånvinkel.

Fig. 1528. a: Slibningsvinkel, b: Ægvinkel, c: Spånvinkel.

Rent alment kan følgende anføres angående valg af vinkler: Spånvinklen c. Denne vinkel bør teoretisk set være så stor som muligt til opnåelse af små skærekræfter. Dog kan spånvinklen ikke altid vælges af hensyn der­ til, uden at man også må give agt på uens bearbejd­ ningsretninger på træet, fiberstillingen i træet, træets hårdhed o. s. v. Spånvinklen bør f. eks. være mindre ved bearbejdning af knudret end af lige (rankt) træ. Spånvinklen på høvljern varierer nogenlunde mel­ lem ca. 10° og 80°, beroende på det formål, hvortil høvlen er beregnet. Hvor spånvinklen nærmer sig 0°, går skæringen over til skrabning, hvilket i visse tilfælde kan være ønskværdigt. Tandhøvlen har f. eks. 5-10° vinkel. Slibningsvinkel a. For at et værktøj skal kunne ar­ bejde sig ind i træet, fordres at slibningsvinklen er så stor, at fasen på slibningssiden ikke hindrer værk­ tøjets indtrængen. Slibningsvinklen bør vælges så lille som arbejds­ operationen tillader. Ægvinkel b. Denne er bestemmende for værktøjets slidstyrke, hvilken øges med øget ægvinkel. Almindeligt gælder for de 3 vinkler: a + b + c = 90° hvoraf ægvinklen og derved slidstyrken bestemmes af de værdier, som gives spån- og slibningsvinklerne. De tre vinkler bør givetvis afpasses således, at både gode skæreevner og god slidstyrke opnås.

BÆNKVÆRKTØJ I et velordnet værksted har hver snedker foruden høvlebænken brug for et sæt værktøj. Dette kaldes

755