Snedkerbogen_2

Kortfattet oversigt over lastskibets udvikling fra 1870 til i dag. Samtidig med, at sejlskibsbygningen stod i sin høje­ ste blomstring i årene omkring 1870, var skruedamp­ skibet udviklet til at være et fuldkraftskib, hvilket vil sige, at fremdrivningsmidlet nu udelukkende var ski­ bets maskine, selvom man stadig riggede skibene med støttesejl til hjælp ved ondtvejrsmanøvrer. Skrogformen for denne tids skibe var glatdækket, hvilket kan være en videreudvikling af datidens ikke- sejlførende lastfartøjer, prammen og lægteren, eller det kan være hensynet til manøvreringen med skon­ nertsejlene, der har motiveret det glatte dæk uden skrogopbygninger, en bygningsmåde som disse skibe har tilfælles med andre skonnertriggede skibe. Efter at have gennemgået en stadig udvikling var man 50 år senere i 1920 kommet frem til en skrog­ form, der var karakteriseret ved den lodrette skinne­ stævn og den elliptiske hæk samt af de 3 opbygninger på selve skibsskroget fra agter til for, kaldet: hytte, bro og bak.

Rummene var apteret med køjer, skabe, bord og bænke og tjente således både som spise-, opholds- og soverum. Det medførte transport af mad over åbent dæk, hvad der kunne være ubehageligt nok i dårligt vejr og om vinteren, men den alvorligste anke ved beboel­ sens placering i forskibet, var den udsatte beliggen­ hed i tilfælde af kollision. Brohuset midtskibs rummer foruden kommando­ broen, salon for kaptajnen, officerskamre og -messe også kabyssen. Medens officersbeboelsen er indrettet i en særdeles enkel stil, er der gjort en hel del mere ud af salonen, der som regel var et solidt borgerligt mahogni-interiør, velegnet for maskulin repræsenta­ tion. Apteringen i hytten agter, svarede stort set til kamrene midtskibs, men indrettet med flere end eet sovested pr. kammer. Men tages alt i betragtning, står vi overfor et reelt stykke funktionalisme, på et tidspunkt hvor dette be­ greb ikke var kendt på ret mange andre områder. Skrogform og maskine svarer til lasteevne og fart og hvad apteringen angår, svarer den stort set til de daværende forhold i land. I tiden mellem de to krige ændres flere af de forud­ sætninger, der havde været bestemmende for udvik­ lingen af »three island«-typen. Kravet til hastighed skærpes, nye typer på frem- drivningsmaskineri bliver almindeligt anvendte, nye former for gods og ladning optræder og den moderne komforts indførelse i boligen på land indvirker på skibsbesætningernes beboelsesforhold. I det store nybygningsprogram, der blev afviklet mellem 1945-55, bevirkede ændringer i de eksiste­ rende lovbestemmelser for skibsaptering samt frem­ synede rederes eksperimenter en yderligere forbedring af apteringens udformning og udstyr. De seneste års mekanisering fra havnenes godsbe­ handling og forbedring af skibenes egne lossegrejer, betyder færre liggedage i havn, og dette sammenholdt med skibenes øgede hastighed giver en hidtil ukendt forcering af tilværelsen på søen. I arbejdet med at løse de hermed opståede proble­ mer, var skibsværfter og -redere omkring 1955 fore­ løbigt nået til et skrogprofil, der karakteriseres af den fremfaldende pladestævn, den såkaldte »soft nose« og krydserhækken. Beboelsen har skiftet plads, idet mandskabsapte- ringen er flyttet fra bakken til skibets agterende, hyt­ ten, hvor den normalt udstyres med eenmandskamre, beliggende på mellemdækket, og opholds-, bade- og toiletrum i agterste dækshus. Brohuset midtskibs har, uden at være blevet læn­ gere, fået et væsentlig større apteringsvolumen, idet

Fig. 1503. Generalarrangement af S/S »NERMA LAU «, Re­ deriet Lauritzen, visende en typisk »three island«, bygget 1921 på Køge Væ rft. Længde o. a. 252'0", bredde 35'6", fart 8,5 kn. Forskellige krav, for det første af brugsmæssig art, vundet ved praktiske erfaringer i arbejdet på søen, hvor disse opbygninger forøger sikkerheden for skib og mandskab, og for det andet af økonomisk art, blandt andet gennem ændring og udvikling af skibs­ målingsreglerne, havde tvunget denne skrogform frem. Typen benævnes, på grund af sit udseende i søen, som »three island «-typen. De tre opbygninger afgiver plads til apteringen for skibets besætning, fordelt med mandskabet forude, officerer midtskibs og maskinassistenter m. fl. agter. Mandskabslukafet var delt i to rum ved et skod i centerlinien, med et rum for dæksfolkene om styrbord og for fyrbødere og lempere om bagbord.

733