Snedkerbogen_2

For tankskibe og den væsentligste del af special­ byggede skibe, beregnet for masselast som f. eks. malm, kul og korn, var der samtidig dannet en skibs­ type med størstedelen af beboelsen og maskinrummet anbragt agter. Undtaget var som regel kamre og op­ holdsrum for kaptajn og navigationsofficerer, samt rum til brug for styring, bestik og radio, der var an­ bragt i et midtskibs brohus. Siden 1956 har der fundet en begyndende typedan­ nelse sted for tørlastskibe, hvor beboelsen og maski­ nen af hensyn til de derved fremkomne bedre for­ mede lastrum, placeres agter som i tank- og masse- lastskibene. Gennemgang af love og bestemmelser. I det følgende afsnit vil der blive foretaget en gennemgang af de love og bestemmelser, der, i den foran behandlede tidsperiode, har været gældende for apteringens udformning, først for handelsskibenes besætninger og dernæst for indretningen af passager­ skibenes aptering. Indtil udsendelsen af »Lov af 15. Maj 1868«, der kun indeholder en enkelt, men meget vigtig, tillægs­ bestemmelse til »Lov af 13. Marts 1867 om Skibes Maaling«, er det kun en del af apteringsvoluminet, der er fradragsberettiget i skibenes tonnage. De efterfølgende bestemmelser til og med »Skibs- maalingsinstruktion af 26. November 1909« indehol­ der, bortset fra minimumsstørrelser på apterings- arealer og -kubik, kun målingsanvisninger. Da alle de daglige afgifter til lodser, havne og kanaler, samt fyr- og isafgifter m. v., beregnes på grundlag af den i skibets målebrev indførte tonnage, er det evident at enhver reder ser sin fordel i at denne bliver beregnet så lille som muligt. Det vil være naturligt heraf at slutte, at disse love, der både omhandler målingsanvisninger og apterings- bestemmelser, formentlig har haft en tendens til at begrænse apteringens udstrækning. Det er først med »Reglement angaaende Skibsmand­ skabets Forplejning og Opholdsrum ombord, af 25. Februar 1913«, at der indføres virkelige retningslinier for apteringsarealernes størrelse og deres fordeling, samt detailleret indretningsbeskrivelse m. v. Det er et betydningsfuldt skridt, der her er taget til forbedring af skibsbesætningernes beboelsesforhold, idet der for første gang fra lovgivningsmagtens side indføres en adskillelse mellem apteringens økono­ miske og sociale indhold. Dette reglement kom da også til at virke en lang række år, idet de to efterfølgende love, nemlig »Lov om Tilsyn med Skibe, af 29. Marts 1920«, med senere ændringer og »Bekendtgørelse af 12. Juli 1933 an­ gaaende Forskrifter om Skibes Bygning og Udstyr«

Fig. 1504. Generalarrangement af M/S »ECUADOR«, Det Forenede Dampskibsselskab, visende en moderne shelter­

dækker bygget 1955 på Helsingør Skibsværft. Længde o. a. 450'2", bredde 58'6", fart 15 kn.

det dels er blevet højere og dels er casingen blevet halveret ved indførelsen af dieselmotoren. Dette betyder bl. a., at alle messerne kan samles om kabyssen, således at transportlinierne for maden bliver de kortest mulige og at de ikke kommer til at gå over åbent dæk. Det midtskibs dækshus rummer, foruden messerne med de dertil hørende pantries og opvaskerum end­ videre kamre og opholdsrum for kaptajn, officerer, assistenter, kok, drenge og passagerer samt kontor til skibets brug. Dette sidste indrettes med direkte adgang fra dæk­ ket, det er som regel folk fra land som har ærinde her, og det giver plads til det efterhånden omfattende skriftlige arbejde, der tidligere måtte udføres i offi­ cerskamrene. Et typisk træk i planudformningen af brohusets 3 eller 4 beboelsesdæk er de to langskibs gange, belig­ gende på hver side af motorcasingen. De giver enten direkte eller ved tværskibsgange adgang til alle bro­ husets øvrige rum. Den symmetri der her er opnået er praktisk, og ikke æstetisk, begrundet, idet det altid er en fordel at kunne komme ud til læsiden, og i tilfælde af havari betyder de symmetrisk placerede gange, døre og trap­ peforbindelser en dobbelt sikkerhed. Med en planløsning som den her skitserede, opnår man, at de flest mulige forbindelser mellem rummene indbyrdes sker om læ, indendørs, og endvidere at alle beboelsesrum anbringes i så nær tilknytning til be­ boerens arbejdssted som muligt. Den ovenfor omtalte apteringsfordeling i skibe var indtil 1956 typisk for de fleste større tørlastskibe til stykgodsfart.

734