Snedkerbogen_2

den virksomhed, der bruger hydraulisk presse og sprøjteanlæg, naturligvis har større omkostninger. A rbejdslønn en kan væ re timeløn eller akkord, den mest retfæ rdige betaling sform må, set fra et fo rre t­ ningsmæssigt synspunkt, væ re akkord, da der så ikke udbetales løn fo r m ere, end der er produceret. Der er da også mange svende, der helst vil arbejde på akkord. D et e r im id lertid ikke alt arbejde, der egner sig til at ud føres på a kko rd ; visse arbejder af høj kvalitet kan det væ re svæ rt at sætte akkord på, og kvantiteten spiller også en rolle, jo større kvantitet, jo større anledning til akkord. Foruden selve timelønnen eller akkordprisen hører til arbejdslønnen for tiden også dyrtidstillæg, ferie­ penge og betaling for søgnehelligdage samt sygeløns- ordningen. Da nogle af disse tillæg følger timerne, og andre er en procent af den udbetalte løn, kan man enten skrive dem sammen med arbejdslønnen eller udregne alle tillæggene som en samlet procent af time­ løn eller akkordprisen, som vi senere skal komme tilbage til. Ved den sidste metode er mulighederne for at glemme noget meget minimal. Den produktive arbejdsløn er al den løn, der kan påføres et bestemt stykke arbejde, hvad enten det er lavet af mester, svend, lærling eller arbejdsmand. På snedkerarbejde er det dog kun isærlige tilfælde, at arbejdsmandslønnen kan påføres et bestemt stykke arbejde; den kan fordeles procentvis efter den øvrige arbejdsløn eller efter materialeprisen, eller måske af begge dele. Arbejdsmandsarbejde, som f. eks. rengøring af værkstedet, kan ikke fordeles på hvert enkelt ar­ bejde, med mindre hele værkstedet kun arbejder på een ordre, hvad sjældent sker, derimod kan arbejds­ mandsarbejde, som op- eller nedbæring af materiale på en bestemt bygning, tilskrives denne. I de fleste virksomheder vil det være lettest - og kalkulationsmæssigt set forsvarligt - at anbringe ar­ bejdsmandslønnen under omkostningerne og fordele den sammen med disse. Den produktive arbejdsløn må altid fremgå ved dokumentation fra svendens side, på en uge- eller dagseddel, således at den straks kan påføres det be­ stemte arbejdes ordrekort. Arbejdslønnen på bygningssnedkerarbejde, hvad enten det drejer sig om værkstedsarbejde eller op­ stillingsarbejde, udregnes efter fagets prisliste, der er udgivet af Fællesforeningen af Danmarks Snedker­ mestre og Snedkerforbundet i Danmark. Prislisten, eller priskuranten som den kaldes idag­ lig tale, er udarbejdet i 1873 og revideret 11 gange siden, sidst i 1952; en ny udgave vil antagelig komme i 1958. Da det er et stort og kostbart arbejde at revidere og trykke nye priskuranter, har man igennem

årene, ved overenskomstforhandlingerne, måttet klare sig med tillæg til visse priser eller procenttillæg til hele eller dele af priskuranten. Foruden priskuranten benyttes en del voldgifts­ kendelser afsagt af fagets voldgiftsret igennem årene. At lære priskuranten tager flere år, ganske få inden­ for faget er eksperter på området, og selv disse kan fortolke visse paragraffer forskelligt, således at fagets mæglings- eller voldgiftsret må afgøre spørgsmålet. Den bedste måde at lære priskuranten på er ved høvlebænken, samtidig med at man laver arbejdet. Når priskuranten ikke er konsekvent (og det er den ikke), skyldes det, at de fleste paragraffer i den er kompromiser, hvor 2 parter, der står overfor hin­ anden (med til dels modstridende interesser), skal indsætte disse paragraffer. Et par eksempler på ud­ regning efter priskuranten vises senere. Fremstillingsomkostninger. Hvad er fremstillingsomkostninger? Ja, det kan kortest siges således: Det er alle de udgifter, der er nødvendige for en virksomheds drift, og som derfor løber på arbejdet udover råvarer og arbejdsløn, indtil varen står færdig til salg. Disse udgifter (omkostninger) kan deles i faste og variable. De faste omkostninger er de, der ikke ændres efter­ som produktionen i virksomheden er større eller mindre. De variable omkostninger er derimod mere afhæn­ gige af produktionens størrelse. Hvad der er faste, og hvad der er variable omkost­ ninger svinger noget fra den ene virksomhed til den anden og kan i nogle tilfælde diskuteres. Omkostningstillægget er ikke lige stort i de for­ skellige afdelinger i en virksomhed og må derfor regnes særskilt ud for hver afdeling, f. eks. som vist i de efterfølgende opstillinger. Med hensyn til forde­ lingen af omkostningerne på de forskellige afsnit eller afdelinger kan der f. eks. blive tale om 3 forskellige fordelingsgrundlag. 1) Forholdet mellem direkte kapitalinvestering i de enkelte afdelinger. 2) Forholdet mellem direkte beslaglagt gulvareal i de enkelte afdelinger. 3) Forholdet mellem produktive arbejdstimer i de enkelte afdelinger. Eksemplet, vi her bruger, er taget fra en mindre virksomhed med et maskinsnedkeri, et samleværksted og et tapetserværksted. 641