Snedkerbogen_2

Fordelingen af fremstillingsomkostningerne bliver da som vist i efterfølgende opstilling. Som vist i specifikationerne bliver omkostnings­ tillægget for samtlige afdelinger - fordelt på den samtlige produktion - igennemsnit kr. 2,17 pr. time. Dette tal kan bruges, men det vil være rigtigere at bruge de efter fordelingen udregnede tillæg på kr. 1,52 pr. time for tapetserarbejde og tillægget kr. 1,63 for håndsnedkeriet. Hvis ens egne udgifter svarer til tabellen, kan man anvende disse tillæg, men ellers er det nemt at sætte sine egne tal ind i stedet for og derefter udregne de tillæg, der vil være brugbare for ens egen virksomhed. Derimod kan maskintillægget på kr. 3,41 (gennem­ snittet af hvad det koster at køre med samtlige ma­ skiner), yderligere specificeres, som vistiefterfølgende tabel. For at lave en tabel over de enkelte maskiners ud­ gifter, så resultatet bliver så nøjagtigt, som det er muligt at gøre, må man fordele de udgifter, der kan specificeres, direkte på hver maskine først, såsom husleje pr. m 2gulvareal maskinen optager, motorernes kraftforbrug efter det antal timer maskinen kører og derefter fordele de øvrige faste og variable omkostnin­ ger efter maskinens anskaffelsessum eller udnyttelses­ grad. Slibemaskinens udgifter til afskrivning og for­ rentning o. s.v. må fordeles på de maskiner, der benytter den, f.eks. afretter, tykkelseshøvl, fræser og boremaskine. Tabellen viser tydeligt, at der er for lidt arbejde til tykkelseshøvlen i denne virksomhed - her må man prøve at skaffe sig noget fremmed høvlearbejde - for at få omkostningstillægget bragt ned. Fremmedvarer. Fremmedvarer er alle de varer, der indgår i et stykke arbejde, som vi ikke selv forarbejder eller for­ ædler, men er færdige fra andre håndværkeres side, når vi får dem, som f.eks. specielle beslag, glas, mar­ mor, o. s.v. Rent kalkulationsmæssigt er fremmedvarer de nem­ meste at have med at gøre, da man fra leverandø­ rerne af disse varer, før tilbud gives, kan få de færdige priser, det gælder blot om ikke at glemme noget. Sam­ tidig er det en vareart, der direkte går ind på hver enkelt arbejdes ordrekort, således at der her ikke be­ høver at være nogen fejlmargin, og de er derfor nem­ mere at fordele ved efterkalkulation. De udgifter, der er forbundet med fremskaffelsen af fremmede varer, kan indgå - under uproduktiv tid

ad. 1). I virksomheden er investeret følgende beløb tilmaskiner - værktøj - inventar: Maskinsnedkeri kr. 23.700,- Håndsnedkeri kr. 1 2 .1 9 0 - Tapetserværksted kr. 2.500,- 38.390,- Herudover er anvendt fælles for alle 3 afdelinger tilkontorinventar, inventar ifolkerum, diverse bukke, skamler o. s.v. kr. 2.500,00, altså ialt kr. 40.890,00. Fordelingsforholdet bliver da således: Maskinsnedkeri: ^3.700 X 100 _ gj g o /0 afrundet til 6 2 % 38.390 Håndsnedkeri: 12.190 X 100 _ 3 j 7 o /0 afrundet til 3 2 % 38.390 Tapetserværksted: ^-500^ X—100 _ g ^ 0^ afrUTlcjet til 6 % 38.390 „ _. 100 % Disse fordelingsprocenter anvendes på de omkost­ ninger, der kan tilbageføres til kapitalinvesteringen, f.eks. forrentning og afskrivninger. ad. 2). Da det samlede gulvareal i de tre afdelin­ ger er 500 m 2, fordelt således: Maskinsnedkeri 230 m 2 Håndsnedkeri 230 m 2 Tapetserværksted 40 m 2 ialt 500 m 2 Fordelingen bliver da: Maskinsnedkeri 230 X 100 __ 0; 500 Håndsnedkeri 230 X 100 = 46 <% 500 Tapetserværksted — 8 % 10 0 % Disse fordelingsprocenter anvendes på de omkost­ ninger, der kan tilbageføres til gulvarealet, f.eks. husleje, lys og brændsel (til alm. opvarmning). ad. 3). De produktive timer er fordelt således: Maskinsnedkeri 6.000 timer Håndsnedkeri 11.200 timer Tapetserværksted 2.100 timer ialt 19.300 timer 19.300 /0 Tapetserværksted ^ 1 9 9 X 100 _ jq,9 o /0 afrundet til 1 1 % 19.300 1 _____ _ 100 % Disse fordelingsprocenter anvendes på de omkost­ ninger der ikke kan pålignes direkte, eller hvor ingen af de to foranstående fordelingsgrundlag kan an­ vendes. /0 Maskinsnedkeri — 31,1 % afrundet til 31 % 19.300 1 10 Håndsnedkeri 11200 X 100 _ ss qol afrundet til 5 8 %

642