Snedkerbogen_2

Forbruget af lim til finering og forbruget af lak til lakering af flader kan naturligvis gennem kontrol regnes ud pr. m 2, og dette bør gøres således, at den del, der skal skønnes over, bliver så lille som muligt. Naturligvis er materialeforbruget ikke ens for de forskellige arbejder, f.eks. er forbruget større ved blankpoleret arbejde end ved ubehandlet arbejde, men her må den faglige indsigt afgøre, når det skal være større, og når det skal være mindre end den gennem­ snitsprocent, man på grundlag af virksomhedens regnskab kan regne ud. A rbe jdsløn . Arbejdslønnen kan og bør opdeles i produktiv arbejdsløn og uproduktiv arbejdsløn. Den sidste vilvi komme tilbage til under fremstillingsomkostninger. Den første er relativ nem at konstatere, når arbejdet er udført, men derimod sikkert for de fleste noget af det sværeste at forberegne ved tilbudsgivning på møbel- og inventararbejde. Ved bygningsarbejde går det noget lettere, da den meste arbejdsløn kan udledes af bygningssnedkerens priskurant. Der vil dog også her være noget, der skal skønnes over, nemlig det som bygningssnedkeren kalder »gemyse«, altså arbej­ de, som ikke kan udledes af tegningerne, f.eks. skævt murværk, afhugning af puds, gulve i forskellig højde, løse gulve, afskæringer, underforinger o. s.v. Hertil kommer også maskinarbejde. For maskinarbejdets vedkommende findes der visse retningslinier iforskel­ lige organisationers forslag til priskuranter. Disse priskuranter er en god støtte ved udregninger, men man må selv undersøge, om arbejdet kan laves for disse priser i sin egen virksomhed, eller man arbejder dyrere eller måske billigere. For at nå til det rigtigst mulige beløb for arbejds­ lønnen ved forkalkulationen, er det nødvendigt at opdele arbejdet i så mange små operationer som muligt, derved vilfejlmarginen som regel blive mindst. Skal man lave en kommode eller en stol efter sær­ ligtegning, er det ikke nok at sætte sig hen og skønne, at det tager nok så og så lang tid, at lave det stykke arbejde, men man bør opdele det itilskæring, høvling, limning, finéring, samling, pudsning, behandling o. s.v., og på samme måde når det gælder inventar­ arbejde. Man kan ikke generelt sige, at 1 m 2plade iarbejds­ løn koster så meget at finére eller lakere, men man kan hurtigt erfare, hvad det koster i ens egen virk­ somhed, hvor man kender arbejdsforholdene. O m man finérer med bloktvinger eller hydraulisk presse, sprøjter sin lak på eller stryger den på med pensel, giver naturligvis ikke samme arbejdsløn pr. m 2,men derfor kan udsalgsprisen godt blive den samme, da

Stilles der store krav til et stykke arbejde, hvad træets struktur og farve angår, må man også her være forsigtig og regne noget større spild. Til indkøbsprisen + spildprocenten skal undertiden yderligere tillægges visse omkostninger, f.eks. er dette nødvendigt på træ, der indkøbes et år, førend det skal bruges, og som lufttørres istabler på pladsen og hertil kan så foruden komme tillæg for ovntørring. Tænker vi os, at vi har haft en stabel træ liggende 1 år, vil prisen til udsalgsprisen inclusive disse ud­ gifter f.eks. se således ud: Alenindkøbspris regnet om til meterudsalgsprisen. Forskellen mellem eng. og dansk alenmål 3 % Renter (træet har ligget ca. 1 år) ca. 6 % Opstabling, nedtagningen, pladsleje, tagbrædder, underliggere, forsikring og administration ca. 6 % Fortjeneste ca. 5 % ca. 20 o /0 Disse procentsatser vil altid kunne diskuteres, da nogle har større eller mindre renteudgifter, eller måske regner med en større fortjeneste end de her beregnede 5 pct., men de samlede 20 pct. er kon­ trolleret i flere virksomheder og kan vist regnes som gennemsnit. Eksempel : 1 %" X 4" å 1,00 kr. pr. alen. Alenindkøbsprisen = kr. 1,00 -|- de før omtalte 2 0 % = kr. 1,20 hertil lægges de 1 0 % i svind = kr. 1,32. Når alenudsalgsprisen er kr. 1,32, er meterudsalgsprisen 1.32 divideret med 628 mm (1 dansk alen) gange med 1000 mm (1 meter) 1.32 X 1000 _ 628 kr. 2,10 pr. meter. Resultatet bliver da, at alenindkøbsprisen + 110 pct. giver meterudsalgsprisen på det ru træ, hertil kommer så eventuelt arbejdsløn for bearbejdning. For at lette arbejdet ved tilbudsberegning kan man udarbejde tabeller for de forskellige trædimensioner med udsalgsprisen, som vi senere kommer tilbage til. For møbelplader, krydsfinér, fiberplader, finérer o. s.v. må udsalgsprisen nødvendigvis også blive større end de 3 faktorer: indkøbspris, spild + for­ tjeneste; der løber også visse omkostninger på såsom rente, pladsleje, transport o. s.v. Da møbelplader, krydsfinér o. s.v. ikke er varer, der kræver så lang lagring som ru træ, bliver renten og pladslejen mindre og ligger erfaringsmæssigt på omkring ca. 10 pct. Under råvarer må man vel placere materialvarer, såsom søm, skruer (dog ikke skruer, der følger med beslagleverancen), lim, sandpapir, lak o. s.v., altså alle varer der ofte er vanskelige at konstatere for­ bruget nøjagtigt af til hvert enkelt arbejde, og ud­ giften hertil må derfor undertiden beregnes erfarings­ mæssig, f.eks. ved en bestemt procent af det øvrige råvareforbrug.

640