Snedkerbogen_1

stor ulempe i at lakken synker for meget over porerne nærmest som en celluloselak. Som kort berørt har man også besvær med at sprøjte polyesterlakken på lodrette flader uden løbere. Man kan godt lave en polyesterlak, der kan bære sig på lodrette flader, men desværre går det ud over aftræk- ningsegenskaberne, idet fortykkelsesmidlet, der an­ vendes for at få lakken til at bære sig, er ødelæggende for ziehklingens skær, og på de fleste emner, hvor der forekommer lodrette flader, f. eks. fjernsynskabinetter og lign. er det behageligst og nemmest at trække af med ziehklinge frem for at slibe lakken ned. Polyesterlakken er under påføringen og optørringen ømfindtlig overfor fugtighedspåvirkning, d. v. s. at træet, der skal lakeres, ikke må indeholde over 12 pct. fugtighed, ligesom luften i påføringslokalet heller ikke må indeholde mere end 70 pct. relativ luftfugtighed, da disse forhold vil bevirke, at polyesterlakken vil hæfte dårligt på træet, og i særlige tilfælde ikke er i stand til at hærde rigtig igennem. Polyesterlakkerne kan også, som vi kender det fra de syrehærdende lakker, forårsage misfarvning af visse bejdser, og det er derfor - indtil man har fået mere er­ faring med hvilke der misfarves eller ikke - klogt at foretage en prøvelakering. Endvidere kan visse træsorters indhold af forskel­ lige olieagtige stoffer virke hemmende på hærdningen, og i så tilfælde må man bundbehandle med bejdse­ beskytter eller bruge specielle grundingslakker, der oftest er fremstillet på basis af Desmodur - Desmo- phen. De træsorter man skal være forsigtig med er i første række palisander og meget olieholdige teaktræsorter, ligesom enkelte mahogniarter og andre kan volde lidt besvær. Det afhænger også af, hvilken type af poly­ esterlak man bruger. Typer. De første polyesterlakker, der blev fremstillet, var alle meget følsomme overfor luftens (iltens) påvirk­ ning, og for at beskytte dem herimod blev lakkerne tilsat en paraffinopløsning. Efter påføringen stiger paraffinen i løbet af nogle få minutter op til overfladen og beskytter denne mod luftens påvirkning. For yderligere at beskytte mod denne påvirkning, bør man anbringe de lakerede emner, så de ikke ud­ sættes for kraftige luftstrømme, som f. eks. i nærheden af en udsugningsåbning, da dette kan forårsage tyde­ lige trækninger i lakoverfladen, der kan være generen­ de ved færdigbehandlingen. Efterhånden er der også blevet fremstillet poly­ esterlakker, der tørrer op med blank overflade (altså uden paraffintilsætning), men det medfører nogen

Fig. 634. Polyester sprøjteanlæg Erzet 2 K . Bemærk glas­ rørene med hærder - det lille rør - og lak - det store rør. Væskemængden i rørene skal altid være i samme højde, så er man sikker på, at blandingsforholdet mellem lak og hær­ der overholdes. Den bageste lodretstående skrue på pistolen er til finregulering af blandingen.

ændring i lakkens arbejds-egenskaber, så indtil videre må man regne med 2 typer:

Type 1: med paraffintilsætning egner sig fortrinlig til både blankt og mat arbejde. Type 2: uden paraffin - med blank overflade - egner sig fortrinsvis til matbehandlet arbejde, men man kan lade fladen stå færdigsprøjtet om det ønskes. Påføringen. For ikke at blive hæmmet af den største ulempe ved anvendelse af polyesterlakkerne - den begrænsede holdbarhed, som blandingen af lak og hærder har - er der arbejdet stærkt på at konstruere en såkaldt to- ^ komponent sprøjte-pistol, d. v. s. en pistol hvormed man kan blande lak og hærder under påføringen. Der er mange at vælge imellem og ikke alle er lige gode, men det anlæg der ses på fig. 634 Erzet 2 K er - da dette skrives - det anlæg der har fået den største ud­

403