Snedkerbogen_1

lugt, der egentlig ikke er generende, men nærmest må betegnes som en sødlig, vammel lugt. Såfremt man begynder at anvende polyesterlak i større målestok, må man være opmærksom på det uheldige i at sprøjte både celluloselak og polyesterlak i samme sprøjtekabine. Polyesterlakkerne udvikler under hærdningen kraftig varme - i tykke lag op til ca. 150° C. - og såfremt dette sker, hvor der findes en del celluloselakstøv, kan man gætte sig til resten. Kombinationen må anses som brandfarlig, men endnu har brandvæsenet såvidt vides, ikke taget stilling der­ til, men bliver sikkert nødt til det, når anvendelsen af polyesterlakkerne bliver mere almindelig. Færdigbehandlingen. Den foregår praktisk talt på samme måde som fær­ digbehandlingen af syrehærdende lak, d. v. s. at poly­ esterlakkerne efter ønske kan trækkes med ziehklinge - visse typer er dog ret hårde - eller slibes tørt på båndpudser. Matsliber man lakken færdig, vil det lige­ som på de syrehærdende lakker altid være en fordel at aftørre overfladen til sidst med en siliconholdig glans­ væske, der fjerner det grå slør, der kan forekomme. Den store fordel er som tidligere nævnt, at færdig­ behandlingen af polyesterlak kan foregå allerede da­ gen efter påføringen, uden at lakken synker nævne­ værdigt over porerne. De første fabrikater af danske polyesterlakker er - da dette skrives - så småt ved at komme i handelen. Om anvendelsen heraf vil blive stor eller lille, er van­ skelig at spå om, da vore eksportmøbler for tiden for­ trinsvis er baseret på oliebehandlede teaktræsmøbler. Polyesterlakkeme indebærer dog så mange fordele, at de uden tvivl i løbet af nogle få år vil komme til at spille en dominerende rolle i overfladebehandlingen. Den enorme udvikling, der foregår inden for den kemiske industri, vil sikkert i løbet af de næste årtier bringe nye overraskende produkter frem, men indtil da må det være vor opgave at udnytte de forhånden­ værende materialer på den mest rationelle og økono­ miske måde. Der kan ikke mindst ved den rigtige til­ rettelægning af arbejdet og ved anvendelse af de rette arbejdsmetoder i overfladebehandlingen stadig spares både arbejdstid og penge, uden at det går ud over kva­ liteten.

bredelse i Tyskland, hvor man er længst fremme med anvendelsen af polyesterlak i industriel produktion.. Princippet i dette to-komponent sprøjteanlæg er således: Pistolen er fremstillet med 2 lakdyser og -nåle, den ene dyse indbygget i den anden, således at lakken kommer ud gennem 2 mm dysen, medens hærderen kommer ud af 0,25 mm dysen, hvorved lak og hær­ der blandes udenfor pistolen. For at kunne kontrollere om blandingsforholdet mellem lak og hærder overholdes under påføringen, er begge ophældt i 2 lodretstående glasrør, hvor diamete­ ren på glasrørene er afpasset efter blandingsforholdet. Såfremt væskestanden i glasrørene hele tiden under sprøjtningen har ensartet højde, er man sikker på, at blandingsforholdet overholdes. Pistolen er indrettet således, at man let kan foretage en finindstilling af blandingsforholdet. Atlas Cop c o har fremstillet en pistol efter samme princip som Erzet 2. K., men her tilføres lakken ved trykfødning med et særligt kontrolapparatur koblet på. Af andre aggregater kan De Vilbiss nævnes og prin­ cippet her består i, at hærdevæsken tilføres lakken ved hjælp af forstøvningsluften der mættes med hærde­ væsken, hvorved selve blandingen sker i forstøvningen. Lak og hærder tilføres også her ved trykfødning, me­ dens der som kontrol er indskudt et specielt Flow- meter, der skal sikre, at blandingen overholdes nøje. Man kan naturligvis også bruge en almindelig pistol, men så må man sørge for, at få sprøjtet al lakken ud og rense pistolen inden lakken hærder, da den er ret vanskelig at opløse selv kort tid efter afhærdningen. Når man sprøjter polyesterlak med alm. pistol - ved sugefødning - skal man bruge en dysestørrelse på 1,75-2,00 mm og et lavt forstøvningstryk ca. I -IV 2 atmosfærer. Man må regne med lidt større afstand fra emnet end sædvanligt, og man må endelig ikke bruge for højt forstøvningstryk, da polyesterlakkerne er me­ get tilbøjelige til at holde på luftblærer, der kommer i lakken, og man må derfor også være forsigtig ved omrøringen, når man blander lak og hærder sammen. Når man har med polyesterlak at gøre, må man i det hele taget være forsigtig især med hænderne. Lak­ ken består af et meget kraftigt iltende stof, der virker stærkt ætsende på huden, man må omgående skylle det af, hvis man får noget på sig og pas især på med ikke at få stænk heraf i øjnene. Polyesterlakkerne har deres egen karakteristiske

MMU n ¡ biblioteker

404