Snedkerbogen_1

Ifølge de sidste oplysninger regnes der med, at 33 pct. af samtlige radio- og fjernsynskabinetter og ca. 20 pct. af samtlige møbler behandles med polyesterlakker, og der er ingen tvivl om, at disse tal hurtigt vil stige. I Danmark, hvor teakbehandlingen stadig er den store mode, vil man måske mene, at polyesterlakkerne kun har ringe chancer for at blive anvendt, men der er ingen tvivl om, at til visse formål som f. eks. kontor­ møbler, pianoer, radio- og fjernsynskabinetter vil polyesterlakkerne ganske afgjort være en fordel, når forskellige begyndervanskeligheder er overvundet. Fordele. Den største fordel ved polyesterlakkerne er det høje tørstofindhold, der ligger omkring de 95 pct. i sprøjte­ klar konsistens. Det betyder i praksis, at kun ét lag polyesterlak er nødvendigt til selv en flade, der skal blankpoleres. En anden fordel er den hurtige hærdning, der mu­ liggør, at man allerede dagen efter kan bearbejde lak­ ken selv til en fin højglans, uden at lakken synker væsentlig over porerne. Tænk på en celluloselakeret flade, der skal tørre i mindst en uge, og så er man endda ikke sikker på at undgå synkning over porerne. Polyesterlakkerne giver også en meget fin dybde i træ­ strukturen - så fin, at man omtrent har fornemmelsen af, at strukturen bliver set gennem et forstørrelsesglas. Polyesterlakkerne er tillige meget mere modstands­ dygtige mod alle normale påvirkninger, såsom slid og fugtighedspåvirkninger, end vi er vant til fra de syre­ hærdende lakker og celluloselakkerne. Endelig kan nævnes - hvad der egentlig er forbavsende af så hård en lak - at polyesterlakkerne er meget elastiske og er i stand til at følge træets bevægelser langt bedre end de syrehærdende lakker og celluloselakkerne; over for en direkte slagpåvirkning vil den dog virke mere sprød. Ulemper. Blandingen af polyesterlak og hærder har en stærkt begrænset holdbarhed (såkaldt »pot-life«), der ligger mellem 15-30 minutter, hvilket er en meget stor gene for den industrielle anvendelse af polyesterlakkerne. For at undgå at anvende specielle to-komponent- pistoler (der omtales i afsnittet om påføring) har et en­ kelt firma forsøgt at sprøjte hærder + lidt bindemid­ del (tilsammen kaldet reaktionsgrunder) på først, og efter en passende tørretid påført lakken uden hærder. Det bliver ganske vist 2 påføringer, men man kan bruge en almindelig pistol, og man har intet specielt besvær ved rensning, da komponenterne først reagerer med hinanden på emnet. Denne specielle form for polyesterlakering tegnede vældig godt, da den bar sig meget pænt på lodrette flader, men har desværre en

Når lakcirkulationen er rigtigt indstillet, passerer emnerne på transportbånd gennem lakstrømmen eller laktæppet - som man oftere siger - hvorved der hæl­ des en vis mængde lak på fladen. Man kan selv re­ gulere laklagets tykkelse ved at åbne eller samle ud­ løbsrenden i bunden af lakkammeret eller ved at ændre transportbåndets hastighed, der varierer fra 40-120 meter pr. minut. Denne nye lakpåføringsmaskine er fortrinsvis be­ regnet til lakering af plane emner, men den kan dog lakere emner med visse profiler, men så må lakkonsi­ stensen nødvendigvis indstilles derefter. Da tykkelsen af det laklag, der påføres, praktisk talt ingen begrænsning har, opstår der ved lakering af træ naturligvis problemet med luftblærer i lakken, og der­ for ser man også, at der ofte er koblet et forvarm- ningsanlæg sammen med laktæppemaskinen. Laktæppemaskinernes pris og store kapacitet vil medføre, at de foreløbig kun bliver anvendt i stor­ industrien. Dog er konstruktionen ret simpel, og da maskinerne leverer en meget fin og ensartet lakering, vil der uden tvivl fremkomme modeller, der egner sig for de mellemstore virksomheder. Nyf materiale under udvikling - polyesterlakker. De lakker, vi for tiden anvender inden for træindu­ strien, har alle den ulempe at være fremstillet som en lakopløsning. Ved tørringen og under hærdningen for­ damper opløsnings- og fortyndingsmidlerne, og ved fordampningen dannes porer i lakfilmen. Det har hid­ til ikke været muligt at fremstille en hel tæt-porefri lakoverflade, men ved fremstillingen af de nye poly­ esterlakker er dette nu blevet muligt. Polyesterlakkerne fremstilles af polyesterharpiks opløst i f. eks. monostyrol. Denne opløsning tilsættes en hærder (katalysator) - fremstillet af organisk pero­ xyd, et kraftigt iltende stof - som sætter en reaktions­ proces i gang. Da både polyesterharpiksen, monostyro- len og peroxyden under reaktionen omdannes til den faste tilbageblevne polyesterlak, er det kun en ganske ringe mængde opløsningsvæske, ca. 5 pct., der for­ damper væk. Derved opnår man det forbavsende høje tørstofindhold på 95 pct., hvilket kort vil sige, at ee n gang polyesterlak fylder lige så meget som 4 gange celluloselak. Samtidig har man opnået en hel tæt-pore­ fri lakfilm, der giver en meget modstandsdygtig over­ flade. Anvendelse. I Tyskland, hvor den første udvikling af polyester­ lak til træindustrien har fundet sted, er man i den se­ nere tid gået stærkt ind for anvendelsen af polyester­ lakker til finere møbler, radio- og fjernsynskabinetter.

402