Snedkerbogen_1

af fortynderne ofte kan betale udgifterne til varmlak- aggregatet i løbet af et år eller mindre. Varmsprøjtningen indebærer dog flere fordele end besparelsen af fortynder, idet det højere tørstofind­ hold, som en ufortyndet lak naturligvis har, betyder et færre antal påføringer. Det kan nævnes, at 3 gange varmsprøjtning af klar celluloselak svarer til 5 gange koldsprøjtning, og at det betyder en del i besparelse af tid og penge, er indlysende. Man må dog være op­ mærksom på, at nogle af de varmlakaggregater, der har været på markedet i de senere år, desværre ikke har været i stand til at holde en konstant varme på lakken, ligesom der mange steder har været kørt med for lav varme på lakken. Skal man have det fulde udbytte af varmsprøjtningen, må lakken have en kon­ stant temperatur på 65° C ved sprøjtepistolens dyse.

Til syrehærdende lakker bør man være forsigtig med en kostbar pensel, da risikoen, for at penslen efter­ hånden kan fyldes med disse uopløselige lakker, er ret stor.

Koldsprøjtning er den sprøjtemetode, der anvendes de fleste steder, og det er en naturlig afløsning af påføringen med pensel på de steder, hvor man har en hel del at lakere, og hvor man af konkurrencehensyn skal fremstille både en pæn og billig overfladebehandling. Fordelene ved koldsprøjtning fremfor påføringen med pensel er, at man ved sprøjtningen forstøver lak­ ken så fint, at den formår at flyde helt sammen uden de striber, som lakeringen med pensel efterlader sig. Endvidere er man ved koldsprøjtning i stand til at lakere langt flere emner på samme tid. Ulemperne ved koldsprøjtningen berører nærmere økonomien, og drejer sig først om anskaffelsen af noget sprøjteudstyr, og dernæst om indretning af det lokale, hvor sprøjtningen skal foregå. Dette sidste for­ langes af myndighederne af hensyn til brandfaren. Der skal naturligvis en vis produktion til for at kunne forrente dette. Hertil kommer, at man må på­ regne et vist materialespild ved sprøjtning. Ofte op til halvdelen, dog afhængig af emnernes størrelse og form. Da lakken ved koldsprøjtningen skal forstøves ved en temperatur på 15-20° C, må man fortynde den temmelig meget (viskositet 20-23 sek.). En blanding af lige dele lak og fortynder er ikke ualmindeligt, og heraf er fortynderen så decideret et påføringsmiddel, idet det kun er tørstoffet i lakken, der bliver tilbage, når optørringen er overstået. Har man blot en nogenlunde produktion, kan det alligevel betale sig at sprøjte lakken på, fremfor at bruge pensel, idet man langt hurtigere opnår et pænt resultat, hvilket yderligere kan være en stor fordel ved en eventuel efterbehandling. Varmsprøjtning. Har man en mere industriel præget produktion, vil det sikkert kunne betale sig at sprøjte varmt i stedet for koldt. Den umiddelbare fordel er, at man kan spare for­ tynderen, fordi man - ved hjælp af et specielt varm- lakaggregat - opvarmer lakken til 65-70° C, hvorved den bliver så letflydende (lavviskos), at den kan på- sprøjtes uden tilsætning af fortynder. Det kan sagtens betale sig at varmsprøjte, hvis produktionen er af en vis størrelse, idet besparelsen

Valselakering. Denne nye måde at rulle eller valse lakken på, er kun ny indenfor træindustrien, idet den gennem mange

Fig. 607. Therm-O-Spray varmsprøjtningsaggregat er baseret på luftopvarmning af lakken, når den passerer gennem en 21h meter lang spiral, der er 3 mm i diameter. Lakken holdes ligeledes varm frem til pistolen ved indblæsning af varm luft omkring lakslangen.

385

25

/