Snedkerbogen_1

Dypning er en påføringsmetode, der indenfor træindustrien især er egnet for småting som f. eks. pensel-, kosteskafter, legetøj, træhåndtag og lign. Det er dog ikke alle småting, der egner sig til at blive dyppelakeret, idet det afhænger af form og facon. Der må ikke være hjørner, kroge eller lign., hvor der er mulighed for, at lakken kan samle sig. Ligeledes skal formen være sådan, at der er mulighed for, at lakken kan løbe af, uden at der hænger for stor en dråbe forneden på emnet. I de senere år er der sket en ændring i dyppetek­ nikken; medens man tidligere havde dyppelak i en ret svær konsistens og en langsom optrækhastighed på ca. 4 cm i minuttet, er man nu gået over til at bruge en konsistens, der ligger omkring 150 sek. (ford-cup 4) og en optrækhastighed på 12-15 cm pr. min. Det medfører ganske vist en ekstra påføring, men giver til gengæld et langt finere resultat. Ved dypning i matlak gør det samme sig gældende. næsten ingen lak går til spilde. En anden fordel er hurtigheden i lakpåføringen, der kan foregå med en hastighed af 26 meter i minuttet, og selv om der skal lakeres 2 gange, »vådt i vådt«, kan der lakeres dob­ belt så meget som ved sprøjtelakering.

Fig. 608. Bede varmsprøjtningsanlæg er fremstillet efter cir­ kulationsprincippet. Her er det en luftpumpe, der både driver lakken rundt og samtidig driver en sugepumpe. Den intensive varmoverførsel foregår ved, at varmelegemet er indstøbt i aluminiumkappen, hvorigennem lakken cirkulerer.

år har været benyttet indenfor emballageindustrien til lakering af papir, blik m. v. Valselakeringsmaskinen minder meget om en al­ mindelig limpåføringsmaskine, blot med den forskel, at valsen herpå er af glat gummi i modsætning til lim­ påføringsmaskinens, der er riflet. Med valselakeringsmaskinen er der selvfølgelig kun mulighed for at lakere plane emner. Medens længden af emnerne er ubegrænsede, er bredden begrænset af valsens længde, der normalt er 120 cm. Herhjemme er det fortrinsvis dørfabrikker og skibs­ værfter, der anvender denne lakpåføringsmetode, der foregår på den måde, at kanter, profiler og lign. først påføres lak med en sprøjtepistol, og når den er tør, rulles emnet på nogle transportruller ind under lak­ påføringsvalsen, hvorfra lakken valses på fladen. Da der mærkeligt nok bliver striber i laklaget, selv om valsen er glat, må man benytte en særlig påførings­ teknik, der fordrer, at emnet første gang skal føres skråt igennem med retning til den ene side, og umid­ delbart efter skråt igennem til den anden side, hvorved striberne fra påføringsvalsen krydser hinanden, hvor­ ved der opnås en pæn sammenflydning. For at lakken - der påføres i tynde lag - skal fylde godt, og for at den ikke skal blive valset ud over kanterne, må den være i en ret svær konsistens (høj­ viskos). Fordelen ved valselakering er først og fremmest besparelsen i lakforbruget, idet der på denne måde

Fig. 609. Valselakering af en plandør. Lakken valses fra den øverste valse i ret svær konsistens. For at opnå tilstrækkelig fyldighed og sammenflydning lakeres to gange vådt i vådt. Emnet føres skråt igennem skiftevis fra den ene og anden side, det giver den jævneste lakflade.

386