Snedkerbogen_1

Ulemper. Den i forhold til celluloselak ret lange tørretid for­ drer, at lakeringen skal finde sted i så støvfrit lokale som muligt for at opnå et tilfredsstillende resultat. Ved sprøjtning er man nødt til at tildække alt ar­ bejde - der ikke skal behandles samtidigt - meget omhyggeligt, da støvet fra syntetiske lakker ikke når at tørre, inden det aflejrer sig, hvilket kan medføre et stort rengøringsarbejde. er vel den ældste påføringsmåde man kender og den bruges stadig mange steder indenfor træindustrien. Både syntetiske og syrehærdende lakker er, som følge af deres flydetid, behagelige at påføre med pen­ sel. Det samme kan ikke siges om celluloselakkerne, der, med deres korte flydetid, sætter sig meget hurtigt. At de samtidig virker kraftigt opløsende på det under­ liggende lak, gør ikke påføringen med pensel lettere. På en vandret liggende flade kan man, dog ved at lægge et tykt lag på, få celluloselakken til at flyde pænt sammen. Ved lakering af lodrette flader bør man også forsøge at lakere så fyldigt som muligt, uden at der fremkommer løbere (»gardiner«). Ved påføring af syrehærdende lak på lodrette flader må man være forsigtig med ikke at påføre for meget, da disse lakker har lettere ved at løbe end f. eks. cellu­ loselakker. Syntetiske lakker bør man ikke påføre i for tykke lag, uanset om det er på lodrette eller vandrette flader, da dette kan medføre rynkedannelse i overfladen. En flad, bred pensel er det bedste at arbejde med, og skal det være særlig godt, bruger man en pensel med grævlingehår, den er dyr - men næsten uop­ slidelig. PÅFØRINGSMÅDER Påføring med pensel

Færdigbehandlingen. Når laklaget er hærdet nogenlunde af, ca. 2-3 dage efter - alt efter type og fabrikat - er det klogt at trække ned med ziehklingen så hurtigt som muligt, da de fleste af disse lakker bliver hårdere i overfladen, efterhånden som hærdningen skrider frem. Der kan regnes med, at hærdningen er til ende mellem 14-30 dage efter sidste påføring - afhængig af type og fabri­ kat. Efter nedtrækning med ziehklinge, bør man - så­ fremt der ikke helt er undgået ziehklingehop - tør­ slibe med meget fint sandpapir nr. 320 eller 400. Derefter foretages blankslibningen med slibemasse og -creme, på samme måde som ved blankslibning af celluloselak. Foruden de helt klare kan de syrehærdende lakker nu også fås i pigmenterede (farvede) udgaver. Herved har man fået nogle dækkende lakker, der kan imøde­ komme de øgede krav om en bedre overfladebehand­ ling, der stadig fremkommer, og efterhånden vil de finde deres naturlige ’anvendelsesområde. SYNTETISKE LAKKER Snedkernes og tømrernes anvendelse af syntetiske lakker begrænser sig almindeligvis til naturtræslake­ ring med klare, syntetiske lakker, der er fremstillet på basis af alkydharpiks. Anvendelse. Til lakering af havemøbler, udvendige naturtræs­ døre og lignende steder. En syntetisk lak bør ikke påføres direkte på træet, der bør først grundes med f. eks. en blanding af 2 dele linoliefernis og 1 del terpentin, som skal tørre natten over, og efter en let slibning kan lakken påføres enten med pensel eller sprøjtepistol. Til sprøjtning kan der fås en hurtigtørrende fortynder, ellers bruges som regel terpentin. Fordele. Disse lakker, der er meget modstandsdygtige over­ for vejrligets påvirkning, er ret lyse og har en ringe gulningstendens. De har en fin sammenflydningsevne, men tørrer ret langsomt - er støvtør på 3-4 timer - og er først gennemtør efter ca. 1-2 døgns forløb. Efter tørringen fremtræder de med en meget blank, sejg og slidstærk overflade, og da syntetisk lak samtidig hører til de mest elastiske lakker, vi har, kan de tåle ret kraftig påvirkning af stød og slag, uden at briste (slagfaste).

Fig. 606. Lakering af celluloselak med pensel bør være me­ get fyldig, og penslen bør holdes som vist på billedet.

384