Snedkerbogen_1

Det er værdier for mange millioner kroner, der efterhånden er blevet ødelagt ved brande, hvor an­ tændelsen stammer fra celluloselak under en eller anden form. Det, at celluloselakken er så brandfarlig, har derfor medført en række strenge bestemmelser for, under hvilke forhold der må arbejdes med den. Celluloselak har også den ulempe, at dampene - ved længere tids arbejde under dårlige udsugnings­ forhold - kan være generende og medføre utilpashed og hovedpine, som regel kun af forbigående virkning, idet dampene fra opløsnings- og fortyndingsmidlerne ikke er direkte giftige. SYREHÆRDENDE LAKKER Syrehærdende lakker er et af de seneste fremskridt indenfor klare lakker og er allerede på mange om­ råder blevet en alvorlig konkurrent til celluloselak­ kerne. I modsætning til et enkelt tidligere produkt, der var baseret på fenolharpiks - der gulner en hel del med tiden - er de nye typer baseret på urea- og mela- minharpiks - der næsten ikke gulner. Syrehærdende møbellakker indeholder foruden de førnævnte har­ pikser også alkydharpiks, der giver elasticitet, glans og en god vedhæftning. Optørring og hærdning sker på en halv til tre timer under indflydelse af en hærder (katalysator), der tilsættes i et bestemt forhold (i reglen 10 pct.) til lakken umiddelbart før brugen, da lakken efter tilsætningen kun er holdbar i et begrænset tidsrum - fra nogle timer til nogle uger, afhængig af type og fabrikat. Efter endt hærdning er lakfilmen hård, uopløselig, ret vandbestandig, varmebestandig, modstandsdygtig mod sprit, samt meget slidstærk. Anvendelse. Da de syrehærdende lakker i optørret tilstand er ubrandbare, anvendes de med stor fordel i stedet for celluloselak til behandling af træbeklædning i biogra­ fer, skibe, lyntoge, forsamlingslokaler og lignende ste­ der, hvor brandfaren bør nedsættes mest muligt. Som følge af de syrehærdende lakkers store tør­ stofindhold, ca. 45-50 pct., kan man nøjes med væ­ sentlig færre påføringer end ved lakering med cellu­ loselak. For at kunne opnå den modstandsdygtige og hold­ bare overflade, som en syrehærdende lak giver, må blandingsforholdet af lak og hærder nøje overholdes. Blandingens holdbarhed er meget varierende fra 5-6 timer og indtil flere uger afhængig af syrens og tem­ peraturens påvirkning, da hærdeprocessen er meget afhængig af temperaturen i lokalet. En højere tempe­ ratur bevirker en hurtigere afhærdning, medens en

lavere temperatur sinker, og i tilfælde hvor tempera­ turen går under 10-12° C helt kan standse hærde­ processen. Anvender man en lak, der hærder hurtigt, må man sørge for, at de efterfølgende laklag bliver påført så hurtigt efter hinanden som muligt, for at de kan smelte sammen til eet. Kan man ikke påføre alle lagene ovenpå hinanden hurtigt, må de 2 sidste lag påføres hurtigst muligt efter hinanden for at undgå den synlige overgang, der ellers kan fremkomme ved efterbehandlingen, når man sliber gennem det ene lag ned i det andet. Da hærdevæskerne, der anvendes, altid indeholder en eller anden syre, må lak og hærder aldrig blandes i en blikdåse eller lignende, hvor blandingen kan komme i forbindelse med jern, da syren kan gå i forbindelse med jernet og misfarve lakken. Man bør altid anvende glas-, ler- eller emaillerede krukker eller kar. Bundbehandling. Da de syrehærdende lakker har en ualmindelig god vedhæftning og en dyb nedtrængen i træ, bør man ikke bruge nogen form for bundbehandling - und­ tagen ved anvendelsen af de pigmenterede lakker. I visse tilfælde kan der på både bejdset og ubejdset træ ske en svag misfarvning, og fabrikkerne anbefaler for­ skellige produkter for at modvirke dette; men for de fleste af disse gælder det, at behandlingen får et mere sløret udseende. Påføringen. Syrehærdende lakker kan både påføres med pensel og sprøjtepistol, og man kan få lakkerne leveret i både strygefærdig og sprøjteklar konsistens. Ved påføring med pensel opnår man en stor dæk­ ning og en fin sammenflydning, idet lakken ikke sætter sig nær så hurtigt som celluloselak. Ved sprøjtning må man passe på ikke at lægge et for tykt laklag på lodrette flader, da lakken ikke bærer sig så godt som cellulose, og der derfor er fare for løbere (»gardiner«). Ved sprøjtning kan man bruge et lavere forstøvningstryk end ved sprøjtning med celluloselak. —Ca. 1,5-2 atm. er passende. Husk, såfremt der skal foretages lette mellemslibninger for at fjerne knopper o. 1., at der aldrig må anvendes ståluld, der øjeblikkelig vil give sorte pletter i lak­ laget. Det er heller ikke muligt at »fordele« syre­ hærdende lak, da disse lakker efter afhærdningen er uopløselige. Derfor må man sørge for at pensler og pistoler bliver renset grundigt umiddelbart efter bru­ gen, for at disse værktøjer ikke skal blive ødelagt. 383