Snedkerbogen_1

lig ikke overdrive, da det kan gå ud over politurens glans. Ønskes en mat, silkeagtig overflade, kan polituren matteres med en slibemasse, bestående af teknisk vaseline, pimpsten og paraffinolie. Der kan slibes enten med et stk. filt over et pudsekork eller et stk. fint ståluld med slibemasse på. Der tørres efter med savsmuld, og børstes til sidst med matbørste uden pimpsten. Polering. Polering med politur har gennem mange år været anset for den smukkeste og fineste overfladebehand­ ling af træ, men da det efterhånden er blevet en sjældenhed at kunne polere et stykke arbejde, og op­ læringen heri samtidig kræver et vist talent, bliver der færre og færre, der kan polere. Dette afsnit tager derfor sigte på at forklare de nødvendigste grundprincipper således, at en inter­ esseret skulle kunne bruge dem som en begyndende vejledning, der i forbindelse med nogen øvelse efter­ hånden skulle kunne føre til et tilfredsstillende resultat. Poleringen skal helst foregå i et tørt og varmt lokale (18-20° C). Kniber det med varmen, er det klogt at bruge snedkersprit, der indeholder 95,8 pct. alkohol i modsætning til den almindelige denatu­ rerede sprit, der kun indeholder 93,0 pct. Snedker­ spritten giver en hurtigere fordampning og tørring, og er derfor behageligere at arbejde med. Selve poleringen inddeles i følgende afsnit: tilrivningen (fyldning af porerne) grundpoleringen (1. gangs polering) Tilrivningen. Efter at fladen er bejdset, strøget én gang med me­ get tynd politur og let afslebet, kan tilrivningen begyn­ de. Polerelappen, der bruges, skal være lavet af uldne groftstrikkede klude, hvorom der vikles en grov lin­ nedklud, der skal være meget åben i maskerne. Ved tilrivningen søger man hurtigst muligt at fylde porerne med fint pulveriseret pimpsten, der drysses forsigtigt ud over arbejdet, og som bliver bundet fast nede i porerne med meget tynd politur. Der skal trykkes jævnt hårdt hele tiden, ligesom de roterende bevægelser skal fordeles, så man kommer lige mange gange over hele fladen. Der må aldrig begyndes med en meget fugtig lap, da man herved risikerer at vaske polituren helt væk eller i værste tilfælde vaske skjolder i bejdsen. 2. gangs polering 3. gangs polering afklaringen.

Der begyndes normalt med en halvfugtig lap uden pimpsten, hvorefter tilsætningen af pimpsten øges i forhold til lappens fugtighed. Vent altid med at tilføre pimpsten til lappen er gået et par gange over fladen, ellers er der fare for, at pimpstenen brænder fast i klatter. Der rives til med sprit og pimpsten alene, til porerne - ---- er helt fyldte. Sørg især for at få kanterne med og de yderste 5 cm ordentligt revet til - det er noget, der ofte forsømmes. Så længe der ikke anvendes politur i lappen, må der heller ikke komme olie på fladen. Grundpolering. Når porerne er dækket, begyndes forsigtigt med politur. 1. lap - V 2 politur og V 2 sprit - påføres uden olie, men herefter tilføres vaselin - eller paraffinolie - i forhold til den øgede politurmængde for at forhindre dannelse af faste eller klæbrige strøg. Husk, der skal hele tiden, medens der bruges poli­ tur, tilføres pimpsten, der virker som slibemiddel, men der må først drysses pimpsten på, når der er gang i lappen, ellers brænder den sammen med det for fugtige politurlag. Er man uheldig at få for meget pimpsten på, så der sætter sig kager, må arbejdet tørre, hvorefter ujævnhederne trækkes forsigtigt af med en fin opsat ziehklinge. Man kan dog prøve at opsuge pimpsten ved at flytte lærredet, således at overskydende pimpsten eventuelt kan opsuges deri. Bemærk: Når polerlappens flade er ren, er det tegn på, at der arbejdes med det rigtige tryk på lappen. Når der er blevet poleret et ret kraftigt lag politur på, er grundpoleringen færdig, og arbejdet bør stilles til tørring i en 3-4 dage. 2. gangs polering. Når der begyndes på én grundpoleret plade efter nogle dages tørretid, er det klogt først at slibe even­ tuelle ujævnheder væk - enten tørt med meget fint sandpapir 320-400 eller i olie med nr. 320. Herefter begyndes der igen med */2 politur og V 2 sprit i lappen, og der tilsættes pimpsten hele tiden, - men ganske lidt ad gangen, - dog må tilførslen af pimpsten standses, hvis arbejdet begynder at blive klæbrigt, og lappen vil brænde på. Så poleres der over med en enkelt lap uden pimpsten og med tilpas olie­ tilførsel, hvorefter arbejdet bør stilles lidt til side. Ved 2. gangs polering skal der bruges meget politur og pimpsten, og man må prøve at få den rigtige gang i lappen, d. v. s. at politurlaget skal tørre i en be&iemt afstand fra lappen, således at der følger en tåge med efter bevægelsen.