Snedkerbogen_1

Ulemper: Lang tørretid, fedter meget længe efter påføringen, ca. 4-5 uger. Modstandsdygtigheden mod fugtigheds- påvirkninger først nogenlunde, når overfladen har fået 3-4 behandlinger, og disse er hærdet færdige. Hurtigtørrende olier. Af disse leveres nogle fabrikater klar til brug, mens andre skal fortyndes. Fordele: Giver en smuk dybde i træet og tørrer hurtigt og fedtfrit op senest 1 døgn efter påføringen. Giver for enkelte produkters vedkommende en forbavsende god modstandsevne mod fugt- og varmepåvirkning, men først efter ca. 8-10 dages tørretid. Ulemper: Ingen generelle, men modstandsdygtigheden mod fugt og varme er varierende for de forskellige pro­ dukters vedkommende, ligesom det for enkeltes ved­ kommende er uheldigt, såfremt de bliver påført i for tykke lag. Overfladen vil da fremtræde ligesom ferni­ seret. Overfladebehandling med politur (shellak) er ikke så udbredt mere, efter at celluloselakken er kommet frem, men der findes dog stadigvæk værksteder, hvor man holder fast ved polituren, der set med snedker­ øjne kan give en meget smuk overflade. Boningen er den letteste og mest anvendte form for politurbehandling. På den fint pudsede træflade påfører man polituren - der ikke må være for stærk - med en plydsklods eller en pensel. Efter at politu­ ren er godt tør - ca. 4 timer efter påføringen - slibes arbejdet ganske let med fint sandpapir som f. eks. granat nr. 320. Skal behandlingen være fyldig, må påføringen og slibningen gentages.y Efter slibningen bones der med en polerlap - en ulden klud med en fin linnedklud om - der er godt vædet med politur. Lappen føres frem og tilbage over arbejdet på langs med strukturen med et jævnt tryk, således at der til­ føres et ensartet politurlag. Er polituren for stærk, kan lappen komme til at klæbe på fladen, ligesom der bliver tydelige overgange i striber, man må derfor hellere arbejde med en for tynd end en for svær politur. Det kan lette arbejdet, hvis man drypper et par dråber paraffinolie på fladen, men man må ende­ POLITURBEHANDLING Boning.

Fig. 602. En smuk oliebehandlet teaktræsplade, bemærk dyb­ den i strukturen samt den smukke, matte overflade på bag­ grund af to lakerede plader.

Selve oliebehandlingen foregår på den måde, at træet påføres den olietype, man nu foretrækker, med en blød, linnedklud eller en plydsklods. Der må på­ føres så rigeligt med olie, at træet bliver mættet, sam­ tidig må man dog passe på, at der ikke bliver over­ skydende olie tilbage på overfladen, da den vil for­ sinke tørringen og ødelægge overfladens udseende. Anvendes der en hurtigtørrende olie, kan anden på­ føring af olie gentages dagen efter. Umiddelbart efter den anden påføring af olien slibes der ganske let i den våde olie med granatpapir nr. 320. Herefter aftørres den overskydende olie med en klud - endelig ikke med savsmuld - og efter endnu 1 døgns tørring er overfladen tør og fedtfri. Foretrækker man imidlertid rå linolie, skal der helst gå en 4-5 dage mellem første og anden på­ føring af olien, og dernæst må regnes med en ca. 4 ugers tørretid efter sidste påføring, førend fladen er fedtfri. Der bruges også filtreret politur ovenpå linolien for at hindre den i at fedte. Det hjælper også noget, men kan ikke helt forhindre olien i at trænge igennem og fedte eventuelle værdifulde papirer eller bøger, der lægges på den oliebehandlede flade. Efter min mening opnås et lige så smukt og langt mere holdbart resultat ved at bruge en af de gode hur­ tigttørrende teak-olier, men da der er delte meninger herom, stiller vi begge behandlinger skematisk op: Rå linolie. Anvendes som regel fortyndet med vegetabilsk terpentin i forholdet 2:1. Fordele: Giver den maksimale dybdevirkning i træet, uden at det får karakter af at være overfladebehandlet.

378