Snedkerbogen_1

3. gangs polering. Begynder når fladen har tørret yderligere en 2-3 dage, og her må man passe på ikke at have alt for fugtig lap - det giver faste strøg - men sørge for en balance mellem lappens fugtighed, håndens tryk og tilførslen af olie. Hellere fylde lappen lidt oftere end at have den for fugtig. En fin tynd hinde, der lægges på lag efter lag, giver et meget smukkere udseende end et tykt politur­ lag, der påføres med en for fugtig lap, og da 3. gangs polering går ud på at friske glansen op med et tyndt lag politur, må man heller ikke polere for længe. Pas på, politurlaget ikke bliver for tykt, så får overfladen et grimt, grønligt skær. Når pladen er fyldt op og har fået et tilpas lag poli­ tur, skal denne blankes op; det sker ved at tilføre lap­ pen sprit, indtil man er tilbage til Va politur og Vs sprit igen. Herefter anvendes kun halvtørre lapper, som poleres helt tørre hver gang, og til sidst kommer man kun lidt sprit i lappen, hvorefter opblankningen skal være færdig. Afklaringen. Efter endnu en nats tørring skal den olie, der er ovenpå polituren, fjernes og hertil bruges en speciel klarelap af rene, uldne klude med en fin linnedklud over. Lappen fugtes let med sprit, og afklaringen fore­ går med store hurtige bevægelser, så spritten kan fjerne det meste af olien. Man kan også fjerne olien ved at fugte klarelap- pen med »heksevand« (1 del svovlsyre i 10 dele vand), og dette gnides godt ud over fladen. Herefter påføres lappen lidt vandrevet kridt, og der poleres hen over fladen, til olien er væk. Er der megen olie på fladen, kan man eventuelt flytte lærredet hen på et nyt sted og påføre mere kridt, således at al olien fjernes. Kniber det med at få den rette glans på polituren, kan man som nødhjælp bruge en højglansvæske, som man ellers bruger til celluloselak, men husk, at poli­ turen så skal være helt tør. For en uøvet polerer gælder det, at man hellere må fylde lappen mindre og oftere; det giver langt det bedste resultat, indtil man får så meget føling med arbejdet, at man nøje ved, hvor meget eller hvor lidt, der skal i lappen. BUNDBEHANDLING En bundbehandling før lakeringen har flere formål, hvoraf kan nævnes: fremhæve dybden i træstrukturen, mætte træet,

begrænse dannelse af luftblærer i lakken, virke som et bindemiddel nede i træet.

De former for bundbehandling, som her skal om­ tales, anvendes fortrinsvis under celluloselak, idet man i almindelighed ikke bør bruge bundbehandling under syrehærdende lak.

Filtreret politur (shellak). Den mest anvendte form for bundbehandling er filtreret politur, der næsten opfylder alle ovennævnte formål. Husk at det skal være filtreret politur, da ufiltreret (gul) politur har alt for stort indhold af voks til at kunne bruges under celluloselak. Årsagen til at den filtrerede politur bruges så meget må søges i dens meget hurtige tørring. Kvalitetsmæssigt er det ingen større fordel at bruge filtreret politur, da celluloselakkerne - især når de er varmsprøjtet - ikke hæfter særlig godt derpå. End­ videre er politurens evne til at virke som bindemiddel nede i træet noget begrænset. Til almindeligt gennemsnitsarbejde vil polituren dog sikkert blive brugt et stykke tid fremover, men man bør dog passe på, at den ikke bruges så fyldigt, som det ofte er tilfældet. Man må være opmærksom på, at en fyldig (fed) bund af politur meget let kan virke fremmende på lakkens eventuelle tendens til krake­ lering. Sanding sealer - der er en hurtigtørrende slibe­ grund - bruges fortrinsvis til billigere arbejde, ofte egetræsarbejde, der bagefter får en gang matlak. Sanding sealeren mætter og fylder godt, men man må dog være forsigtig med ikke at få den på i for tykke lag, da det let kan medføre dårlig hæftning af næste lag, da fyldstoffet har tendens til at trække op i overfladen, hvorved hæftningen af næste lag kan nedsættes væsentligt, især over fede kanter og lig­ nende steder. Porefylder. Vi har gennem årene været præsenteret for mange forskellige porefyldere, fortrinsvis på oliebasis, men fælles for disse har været, at de har været vanskelige at arbejde med og ofte har bevirket, at celluloselakken hæftede dårligt ovenpå. For kort tid siden er der dog kommet en ny pore­ fylder frem på syntetisk basis, som byder på en hel række fordele fremfor de tidligere kendte porefyldere. Den er meget behagelig at arbejde med. Kan påføres med polerskive. Der kan bejdses ovenpå den V 2 time efter på­ føringen. Den fremhæver træstrukturen.

380