Snedkerbogen_1

lig holdbar flade, gentages slibningen i den våde olie en 3-4 dage efter første påføring. Anvendelsen af kemiske bejdser har dog efterhån­ den begrænset sig til specielle opgaver, fordi disse bejdser er vanskeligere og senere at arbejde med end farvebejdserne. Desuden er farvevalget stærkt be­ grænset.

syreholdige træsorter eller på træsorter, hvor garve­ syren forinden er påført. Denne form for bejdsning har sin store betydning, ved at den trænger dybt ind i den garvesyreholdige del af træet uden at rejse træets porer. Vær opmærksom på, at de fleste træsorter ingen garvesyre har i splint­ veddet. Røgning bør helst foretages i specielt indrettede rum, der er så tætte, at ammoniakdampene ikke kan trække ud af revner og sprækker. Ammoniakken fordamper hurtigst ved varme, og såfremt den bliver hældt ud i flade skåle. Hvorlænge røgningen skal vare, afhænger helt af den mætning luften i rummet har, men efter nogle få forsøg ved man hurtigt, hvor lang tid og hvor meget ammoniak, der skal til. Emnerne, der skal røges, må stilles så­ ledes op, at de ikke berører hinanden, hvilket kan bevirke lyse skjolder og striber, der er vanskelige at udbedre. OLIEBEHANDLING Før man begynder på oliebehandlingen, er der et par ting, man må være opmærksom på. Det første er, at oliebehandling fortrinsvis er egnet til behandling af teaktræ på grund af denne træsorts indhold af olieagtige stoffer, dog kan man opnå pæne resultater på såvel nød, palisander som på en tæt mahogni, men kun i naturfarve. Oliebehandling i forbindelse med bejdsede over­ flader må anses for en misforståelse, da oliens dybe nedtrængning i træet ødelægger bejdsens farve. Det andet er, at pudsningen har stor betydning for oliebehandlingens udseende og kvalitet. Oliebehandlingens popularitet skyldes bl. a., at træ­ ets overflade efter behandlingen med den meget tynde olie stadig fremtræder magert behandlet, hvorved det bevarer sin stoflignende karakter. Endvidere er man glad for den bløde og behagelige fornemmelse, den oliebehandlede træflade giver. Men både det smukke udseende og den behagelige fornemmelse opnås kun, når træet er pudset virkelig godt. En af grundene til, at dette bliver understreget så kraftigt, er, at pudsningens kvalitet kan være stærkt medvirkende til, at der opnås højst forskellige resultater med samme olie. Det er indlysende, at jo dårligere, man pudser sit træ, desto sværere er det at opnå et pænt udseende på sin oliebehandling, og jo mindre mættet overfladen bliver, des ringere bliver dens modstandsdygtighed overfor en fugtigheds- påvirkning. Det er nødvendigt at pudse træet virkelig godt, og man må, når det skal være en god pudsning, ikke slutte med grovere sandpapir på båndpudseren end granat nr. 120 og til en god håndslibning med granat nr. 320.

Fig. 601. Det er både hurtigt og nemt at påføre bejdse med en plydsklods, og den stænker ikke så let som en pensel.

Den praktiske bejdsning. Bejdsen påføres enten med pensel, svamp eller plydsklods, kun på de større fabrikker bruger man sprøjtepistol. Enten man arbejder med farve- eller kemiske bejd­ ser, skal der altid bejdses meget fugtigt og til at be­ gynde med kun på langs ad strukturen, således at træet får lov til at opsuge den mængde farvestof, der skal til for at opnå den rette farvetone. Til slut tør­ res efter med en halvtør pensel, svamp, plydsklods eller lignende. Er det både endetræ og sidetræ, der skal bejdses, bør man - for at opnå så ensartet resultat som muligt - først mætte endetræet med vand for at forhindre det i at opsuge mere bejdse end sidetræet. Når bejdsningen er tør, bør man inden lakeringen afgnide den bejdsede flade let med vegetabiler, krøl­ hår eller lign. Det fjerner et eventuelt overskud af bejdsekrystaller og giver en glattere overflade. Husk, bland altid bejdsen i glas eller emaillerede kar, men dog aldrig mere bejdse end der skal bruges indenfor få dage, da blandingens farvetone ændrer sig efterhånden. Røgning. Røgning med ammoniakdampe er også en form for kemisk bejdsning og kan foretages på alle garve-

377